Nye tal – en ’sports-arbejdsuge’ på +80 timer

  • 35 timer om ugen!

I 2009 brugte de unge talenter, der går på en Team Danmark støttet ungdomsuddannelse 25 timer om ugen på deres sport. På ti år er dette tal steget til 35 timer. Den samlede ’arbejdstid’ med skole, sport og arbejde – og uden transport – er steget fra 70 til 80 timer om ugen.

Det er nogle meget tankevækkende tal og en markant udvikling.

Tallene stammer fra Idans evaluering af Team Danmarks tilbud på idrætsgymnasierne rundt om i landet, der udkom i august 2020, og er skrevet af Rasmus Storm og kolleger.

Evalueringen er på mange måder rigtig interessant. Den givet et unikt kig ind i talenternes hverdag, som vi har så meget brug for – for at kunne diskutere udviklingen og kvaliteten af talentsporten. Og evalueringen bygger både på tal og på interviews med alle de involverede parter – både de unge selv, lærere, trænere og ledere.

  • Idrætslinjerne er blevet accepteret og adopteret

På det helt overordnede plan fortæller evalueringen, at idrætsgymnasierne er en succes målt på karakterer og tilfredshed. I dag er idrætsgymnasierne blevet en kendt og anerkendt vej at gå. Hvor der tidligere har været skepsis overfor, hvorfor og hvor meget sport skulle fylde i en ung gymnasieelevs hverdag, så har det udviklet sig til en generel accept af, at hvis unge vil prøve deres sportslige talent af, så skal de hjælpes, og der skal være plads til det – SIDESTILLET med uddannelsen.

Men når det er sagt, så fremhæver evalueringen også nogle problematiske træk ved det ungdomsliv talenterne skal balancere i.

”Når man tager i betragtning at presset på atleterne er stigende i uddannelsesregi og formentlig også som følge af en generel præstationskultur i det omgivende samfund – så er der grund til at bekymre sig om, hvorvidt udviklingen på et tidspunkt løber af med nogle eller flere af atleterne.”

  • Krydspres

Det er dét ord, som evalueringen bruger til at beskrive det grundvilkår, som de unge sportstalenter skal fungere under. Et krydspres, der kommer, fordi præstationssamfundet udvikler sig hurtigt og markant. De unge skal præstere og levere på mange platforme, og de skal kunne mange flere ting i en yngre alder. Det kræver mestring af mange ’lifeskills’ at begå sig i ungdomslivet. Krydspresset opstår, når talenterne så samtidig skal levere mere og mere tid, energi og ’satsning’ i deres elitesport. Det bliver rigtig svært at få det hele til at gå op.

Evalueringen viser, at de unge selv er meget glade for Team Danmark-ordningen på gymnasierne, og de føler, at den hjælper dem med at nå det hele. Men interessant nok oplever ikke ret mange, at den ’effektive organisering’ af skolehverdagen giver dem plads og overskud til så at pleje andre sociale interesser. Sagt med andre ord, så gør ordningen det bare muligt at putte flere træningstimer ind i hverdagen. Tid og overskud til at putte andre aktiviteter, pauser eller mennesker ind i hverdagen, er der sjældent.

Det faktum giver i høj grad stof til eftertanke. I evalueringen samler de op med følgende kommentar:

”Udviklingen i sporten og det omgivende samfund med samlet større pres på atleterne bør der være øget opmærksomhed på samt – hvis udviklingen fortsætter – at det kan betyde sportsligt frafald.”

  • Men hvordan er det med opmærksomheden på balancen i atleternes hverdag i dag?

Flere af specialforbundene giver udtryk for, at de godt er klar over, at der er et voksende pres på de unge, og at det ikke er hensigtsmæssigt at presse de unge yderligere med kortsigtede resultatmål. Teoretisk set ved forbundene godt, at det bedste er at arbejde langsigtet, tålmodigt og udviklingsorienteret.

Men hvordan det bliver omsat til handling i planer og/eller beskyttelse/hensyn til de unge bliver der ikke nævnt nogen løsninger på.

Til gengæld fremhæver forbundene selv, at der er en hastigt øget international konkurrence, der hele tiden presser på for at løfte udviklingskurven. Det skal gå stærkere hurtigere for at følge med. Når der samtidig hele tiden kommer flere tilbud om at træne og konkurrere mere, så er sandsynligheden stor for, at mængden og krydspresset fortsætte med at stige. Det rejser mange spørgsmål.

  • Vil stigningen fortsætte? Og hvad vil der så ske?

Det gælder både i forhold til kvaliteten af de unges uddannelse, deres ungdomsliv, deres personlige udvikling og det sportslige? Hvor mange unge kan/vil holde til sådan en presset hverdag?

Vi ved, at de talenter, der gerne vil det her liv, er de kompetente og begavede. Det viser evalueringen også. De tjekkede talenter scorer højere karakterer end gennemsnittet i folkeskolen og gymnasiet, og de kommer typisk fra den pæne ende af middelklassen.

De er samtidig mega dedikerede og villige/opdraget til at ofre rigtig meget for deres sport. Det er en stor del af narrativet omkring det ’at være et seriøst talent.’ At man skal være klar på at ofre rigtig meget. Den præmisse er de unge talenter af gode grunde nødt til at købe – for der bliver ikke tilbudt alternative veje eller modeller med bevidst dosseret mængde og pres.

  • Men hvor meget kan de unge holde til? Hvad kan vi være bekendt at byde dem?

I evalueringen sætter forfatterne fokus på den del af konsekvenserne, der handler om det sportslige og frafaldet og dermed ’dårligere konkurrenceevne’. Det er ikke de menneskelige/personlige konsekvenser for talenterne i hverdagen, der trækkes frem.

Men som Talenternes Talerør og de unges stemme i sporten, så rækker vi hånden op her. Evalueringens friske tal bør give anledning til at diskutere, hvem der tager ansvar for den her udvikling?

  • Hvem kan/vil/skal styre de grundlæggende rammer omkring en dansk model for talentsport/talentliv?

I evalueringen slutter forfatterne med dette forslag:

”Endelig er det værd at overveje om monitorering af atleternes trivsel ville være en måde at håndtere den problemstilling med øget (tids-) pres på. En sådan tilgang kunne medvirke til at hindre udbrændthed og frafald på – ikke kun for de atleter der er hårdest spændt for, men også mere generelt, hvis udviklingen i antallet af timer, atleterne skal bruge på sport, uddannelse, arbejde, fortætter som den har gjort de sidste 10-12 år.”

  • Hmmm, tænker jeg. Monitorering!?

Det forslag signalerer både indirekte en accept af de gældende forhold og den drastiske stigning af timer. Og altså ikke nogen opfordring til en indsats, der skal prøve at styre eller begrænse tidsforbruget og krydspresset.

Samtidig er der det helt grundlæggende problem ved monitorering og den meget aktuelle snak om ’trivsel’ i dag. At vi ikke helt ved, hvad vi skal monitorere på?!

  • Hvad er ’det der trivsel’? Hvad er ikke-trivsel, og hvor sætter vi barren?

Da jeg i sin tid lavede projektet og skrev bogen ’Jagten på glæden’, så var det netop med undertitlen ’Og det bedste talentliv’. Udgangspunktet var, at vi kan arbejde med at vurdere livskvaliteten af sports-ungdomslivet ved at se på glæden.

Men det er tydeligt i dag, at det ikke er nok. Vi nødt til at arbejde videre og se bredere, fordi der jo er meget mere på spil end bare glæden ved selve sporten.

Al denne diffuse diskussion om trivsel, der især er dukket op efter ’svømmesagen’, er både kærkommen men også frustrerende. Fordi trivsel hurtig bliver som en floskel. Det ord kan betyde SÅ MEGET forskelligt.

Vi er nødt til at have en fælles forståelse for, hvad trivsel er, og hvilke værdier og mål, vi skal gå efter helt overordnet i dansk elitesport/talentsport. Det skal der til for at komme videre med den her diskussion og/eller indsat for at lave en dansk model med ’et godt talentliv’ – for talenterne først og fremmest. Ikke kun for sporten.

  • Men gerne både og, hvis vi tænker os godt om!

—————————————————–

TAL OG FAKTA BAG EVALUERINGEN

”Evaluering af Team Danmarks tilbud og ordninger på ungdomsuddannelsesområdet. Delrapport 2, Det gymnasiale uddannelsesområde, August 2020”

Skrevet af: Rasmus K. Storm, Mette Eske, Karl-Johan Nielsen Steffen Rask, rekvireret af Team Danmark.

Undersøgelse er lavet af IDAN for Team Danmark med det mandat at gøre klogere på om idrætslinjer på ungdomsuddannelser virker efter hensigten – både sportsligt og fagligt.

Data om samlet tidsforbrug:

  • 2009 : 70 timer på uddannelse og sport og arbejde – uden transport
  • 2019 : 80 timer – UDEN transport!
  • Sporten er steget fra 25 timer til 35 timer på en uge.

Antal timer brugt på sport om ugen i forskellige idrætsgrene:

  • Tennis/badminton:                      41 timer
  • Ridning:                                        43 timer
  • Cykling:                                         44 timer
  • Svømning:                                   46 timer
  • Dans:                                            50 timer

Karaktergennemsnit sammenlignet med de ’almindelige elever’:  

  • Idrætseleverne har et gennemsnit på 8,12 – sammenlignet med 6,98 for de andre elever.
  • I grundskolen har de kommende idrætselever et gennemsnit på 8,67 – sammenlignet med 7,50 for de andre elever.

Frafald:

  • Det er samlet set få elite-elever der falder fra uddannelsen/idrætslinjen.
  • De unge fravælger altså sporten før uddannelsen – dog er der en markant kønsforskel.
  • Drenge er mere tilbøjelige til at vælge sporten fremfor uddannelsen end ’de pæne og perfekte piger’.

Forfatter: Lise Kissmeyer

Der er noget med mig og sport. Vi har hængt sammen hele livet. Jeg er vokset op med bolde, sved og shorts. Jeg har studeret idræt, lavet børnesport på TV, skrevet børnebøger om sport, rapporter om sportstemaer, lavet sportsportrætbøger, skrevet artikler og produceret sports-tv mm. - og så er jeg endt med mit eget firma SPORTSFORMIDLING, hvor mit hjerte banker for at sport skal blive ved med at være en fantastisk verden for alle potentielle sportsbørn! For jeg synes, det er vigtigt, og at der er brug for det!

Her tænker du på “Nye tal – en ’sports-arbejdsuge’ på +80 timer”

  1. Hej Lise,
    Det er nogle rigtig gode nedslag, du har ift. Idan rapporten.
    Et formål var også at undersøge om TD-ordningen skulle centraliseres yderligere. Konklusionen er nej, men reelt er TD-ordningen allerede centraliseret, når små 70% går på Falko, små 20 på Marseillisborg og kun resten fordeler sig på øvrige.
    Endelig er TD-elevernes ønske om mere velfungerende digitale undervisningstilbud både skræmmende (ift. socialt samvær) og meget aktuelt:)
    Jeg ville være meget interesseret i en tættere dialog med dig, men skal lige tale med idrætskoordinatorerne her på Brøndby Gymnasium først.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *