{"id":151,"date":"2022-01-31T15:22:29","date_gmt":"2022-01-31T15:22:29","guid":{"rendered":"http:\/\/talenternestaleror.dk\/?p=151"},"modified":"2022-01-31T15:22:29","modified_gmt":"2022-01-31T15:22:29","slug":"har-vi-udviklet-os-mod-den-forkerte-regnbue","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/talenternestaleror.dk\/?p=151","title":{"rendered":"Har vi udviklet os mod den forkerte regnbue"},"content":{"rendered":"\n

Hvad er der med dem – ‘de der s\u00e5rbare unge’?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Og hvad kommer det os ved i konkurrencesporten?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

DEL 1<\/strong> af 2<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\u201dAt v\u00e6re ung i dag kan siges at v\u00e6re en kompleks f\u00e6rden mellem flerartede, uforenelige forventninger og krav. Vi befinder os i en individualiseret tid, hvor den personlige frihed er omfangsrig, den enkeltes muligheder stort set gr\u00e6nsel\u00f8se og hvor levestandarden er h\u00f8j og privilegeret.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Alligevel markerer den yngre generation sig som en h\u00e6r af unge mennesker, der er tynget af dybtliggende f\u00f8lelser af afmagt og utilstr\u00e6kkelighed.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Noget tyder p\u00e5, at nutidens privilegerede leveform har en pris, som specielt den unge generation betaler i form af en selvdestruktiv eksistensm\u00e5de.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

Dette citat fra min datter Trines opgave p\u00e5 psykologistudiet s\u00e6tter temaet godt og klart, og ordvalget \u2019tynget af dybtliggende f\u00f8lelser af afmagt og utilstr\u00e6kkelighed\u2019, f\u00e5r det til at suge i min mave…<\/p>\n\n\n\n

– For hvorfor er det s\u00e5 sv\u00e6rt at v\u00e6re ung i dag?<\/p>\n\n\n\n

– Og hvis det er sv\u00e6rt at v\u00e6re ung i det hele taget \u2013 er det s\u00e5 sv\u00e6rere eller nemmere at v\u00e6re i sporten?<\/p>\n\n\n\n

– Og hvad g\u00f8r sporten egentlig for at v\u00e6re klar til at modtage disse unge?<\/p>\n\n\n\n

De tre sp\u00f8rgsm\u00e5l har optaget mig gennem et stykke tid, og jeg har fors\u00f8gt at researche mig frem til mere viden om \u2019de unge af i dag\u2019 b\u00e5de teoretisk og faktuelt.<\/p>\n\n\n\n

(NB: Se henvisning til de gode b\u00f8ger og kilder sidst i artiklen)<\/em><\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Sporten m\u00e5 kigge ud i den ‘virkelige verden’<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det er jo p\u00e5 alle m\u00e5der essentielt, at vi ved, hvad det er for unge mennesker, vi arbejder for og med. Sporten kan nogle gange lukke sig om sig selv som en isoleret boble med egne normer og m\u00f8nstre langt v\u00e6k fra den \u2019almindelige verden\u2019 udenfor.<\/p>\n\n\n\n

Det kan v\u00e6re rart og godt og netop g\u00f8re sportsverdenen til en dejlig oase. Men det kan ogs\u00e5 v\u00e6re et problem, hvis vi i sporten glemmer at se de store sammenh\u00e6nge, vi er en del af. Hvis unges livsvilk\u00e5r \u00e6ndrer sig drastisk, s\u00e5 er sporten n\u00f8dt til at v\u00e6re opm\u00e6rksom \u2013 ideelt set endda v\u00e6re p\u00e5 forkant \u2013 og v\u00e6re klar til at m\u00f8de og hj\u00e6lpe dem.<\/p>\n\n\n\n

Og der sker nogle ting med de unge af i dag, som vi i sportens verden ikke kan sidde overh\u00f8rig.<\/p>\n\n\n\n

Tallene er ret s\u00e5 vilde!<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I en periode ti \u00e5r tilbage fra 2017 viser tal fra Sundhedsstyrelsen, at antallet af unge med psykiske problemer som angst og depression er tredoblet. Tredoblet!<\/p>\n\n\n\n

Det er s\u00e6rligt de unge piger, der er h\u00e5rdt ramt. Tal fra VIVE fra 2018 viser, at siden 2010 er andelen af unge piger med en psykisk lidelse steget fra 21 til 39 procent. Alts\u00e5 n\u00e6sten 4 ud af 10 unge piger!<\/p>\n\n\n\n

Drengenes andel ligger lavere \u2013 men er ogs\u00e5 i v\u00e6kst, de starter bare l\u00e6ngere nede fra.<\/p>\n\n\n\n

En sidste interessant detalje. Forskerne sl\u00e5r fast, at den unge generations s\u00e5rbarhed ikke er social betinget. Denne \u2019ungdoms-sygdom\u2019 rammer atypiske alle de unge \u2013 og faktisk is\u00e6r de meget p\u00e6ne og ordentlige.<\/p>\n\n\n\n

Der er mange flere tal fra flere forskellige unders\u00f8gelser \u2013 ogs\u00e5 fra andre nordiske og vestlige europ\u00e6iske lande og USA \u2013 der viser de samme skr\u00e6mmende tendenser. Ikke bare skr\u00e6mmende -men triste, bekymrende og foruroligende tal \u2013 og virkelig stof til eftertanke.<\/p>\n\n\n\n

Eftertanke af den slags, der r\u00e5ber h\u00f8jt og siger, at vi voksne virkelig skal mere end l\u00e6se – men handle.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Vi har jo alt og burde v\u00e6re top glade<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vejen til at handle er i f\u00f8rste omgang at pr\u00f8ve at forst\u00e5, hvad det er, der foreg\u00e5r med de \u2019fork\u00e6lede unge\u2019, der jo netop vokser op i et samfund med s\u00e5 mange ressourcer og tilbud, at livet mest af alt ligner en glad gavebod. Udefra set er vi n\u00e6rmest n\u00e5et i m\u00e5l p\u00e5 udviklingss\u00f8jlen. Vi har alt til at kunne leve og overleve p\u00e5 den behageligste og l\u00e6kreste m\u00e5de – og nu skal vi bare realisere os selv og v\u00e6lge det allerbedste. Hvorfor er det s\u00e5 sv\u00e6rt?<\/p>\n\n\n\n

H\u00f8jskolel\u00e6rer Christian Hjortkj\u00e6r sl\u00e5r fast (i den meget anbefalelsesv\u00e6rdige bog \u2019Utilstr\u00e6kkelig), at det jo ikke noget nyt, at unge har det sv\u00e6rt og er udfordret af at skulle ind i det voksne liv. Det vil altid v\u00e6re sv\u00e6rt. Problemet er, som han siger, at det er \u2019anderledes sv\u00e6rt\u2019 i dag.<\/p>\n\n\n\n

De unge styrter ikke. Nej, de k\u00e6mper kontinuerligt for ikke at falde \u2013 de snubler af sted gennem livet. I skiftet fra velf\u00e6rdssamfundet og til det pr\u00e6stationssamfund, vi har f\u00e5et lavet i dag, er der sket det, at i stedet for som tidligere at hj\u00e6lpe og st\u00f8tte unge p\u00e5 vej, s\u00e5 skal de unge nu klare den selv, og de skal pr\u00e6stere og levere, og de bliver hele tiden m\u00e5lt og vejet. Det er helt andre samfundsm\u00e6ssige grundbetingelser.<\/p>\n\n\n\n

De unges adf\u00e6rd er fyldt med paradokser<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det ender med nogle n\u00e6sten absurde paradokser i den unge generation, fremh\u00e6ver Hjortk\u00e6r. Han ser unge, der b\u00e5de er st\u00e6rke, m\u00e5lrettede og str\u00e6bsomme \u2013 men som samtidig ogs\u00e5 er meget s\u00e5rbare, usikre og oplever en st\u00e6rk f\u00f8lelse af ensomhed.<\/p>\n\n\n\n

De unge er \u2019grund-nerv\u00f8se\u2019 i en form, der r\u00e6kker langt ud over almindelig utryghed. De har et stort behov for sikkerhed. Men alt er omskifteligt og usikkert. Ikke engang en god uddannelse kan give dem sikkerhed. Alle kan blive sorteret fra eller misse.<\/p>\n\n\n\n

Hjortkj\u00e6r ser det som et billede. De unge g\u00e5r p\u00e5 en meget smal og usikker vej, der ligger mellem succes og fiasko, og det er meget nemt at falde udover kanterne. Livet er et voldsomt enten-eller-spil. Det er med til at g\u00f8re hverdagen endnu mere nervepirrende, n\u00e5r du som ung kan m\u00e6rke afgrunden lige derude ved siden af. Og som Hjortkj\u00e6r ogs\u00e5 sl\u00e5r fast:  Falder de unge ned ved siden af, s\u00e5 giver de op.<\/p>\n\n\n\n

Skiftet fra velf\u00e6rd til pr\u00e6station<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Helt overordnet ligger der nogle forklaringer i udviklingen af det tyoe samfund, vi lever i. For der er sket nogle fundamentale \u00e6ndringer af vores m\u00e5de at v\u00e6re mennesker p\u00e5. Efter vi har flyttet os fra et velf\u00e6rdssamfund, hvor der blev taget h\u00e5nd om folk, s\u00e5 har vi i dag et meget anderledes pr\u00e6stationssamfund, hvor du hele tiden skal tilk\u00e6mpe dig din plads, og intet er givet eller sikkert \u2013 udover at du kan v\u00e6re sikker p\u00e5, at tingene hele tiden udvikler sig, og du skal f\u00f8lge med. <\/p>\n\n\n\n

Et pr\u00e6stationssamfund giver s\u00e6rlige spilleregler, og konsekvenserne er store – is\u00e6r de unge, der skal ind i denne verden og klare sig og overleve.<\/p>\n\n\n\n

Alt det de SELV skal kunne<\/strong><\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r sk\u00e6bnen i den grad er overladt til den unge, s\u00e5 betyder det, at de SELV skal evne at k\u00f8re med klatten; de skal vide, hvad de vil og bare g\u00e5 for det; \u201djust do it\u201d! Allerede her bliver det sv\u00e6rt, for de skal b\u00e5de vide, hvilken vej de gerne vil g\u00e5, og de skal turde satse.<\/p>\n\n\n\n

De skal s\u00f8rge for hele tiden at udvikle dig og v\u00e6re p\u00e5 vej videre \u2013 for i dette game m\u00e5 du ikke st\u00e5 stille, og du m\u00e5 ikke v\u00e6re Mr. eller Miss Middelm\u00e5dig. S\u00e5 bliver du overhalet. Der er altid en tung \u00e5nde i nakken. Der er ikke plads til at t\u00f8ve for l\u00e6nge. For det hele g\u00e5r hurtigt, og de bliver liges\u00e5 hurtigt h\u00e6gtet af. Derfor er der det ekstra stressmoment, at de v\u00e6lger rigtigt. F\u00f8rste gang.<\/p>\n\n\n\n

De skal virkelig kunne en masse. Samtidig skal de v\u00e6re fleksibel, initiativrig, ops\u00f8gende og god til at omstille dig. Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at de shiner. De skal v\u00e6re passionerede, og det skal f\u00f8les \u2019helt rigtigt\u2019 hele vejen. Det skal v\u00e6re true love og det bedste af det bedste hele vejen. Ellers spilder du dit liv…<\/p>\n\n\n\n

En enkelt karakter kan ruinere livet<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Derfor starter presset tidligere og tidligere p\u00e5 b\u00f8rnene. Derfor skal de have de h\u00f8je karakterer helt ned i Folkeskolen, for at de kan komme ind p\u00e5 deres dr\u00f8mmeuddannelse og senere f\u00e5 deres dr\u00f8mmejob, dr\u00f8mmebolig og gode fremtid. Det er den helt store pakke, der er puttet ned i en mentale skoletaske. Puh, s\u00e5 kommer alvoren tidlig med i sidelommen.<\/p>\n\n\n\n

Selvom vi m\u00e5ske stadig slet ikke har det samme pres p\u00e5 de danske unge, som de har rundt om i verden i lande som Sydkorea og Kina og Japan, som Merete Risager pointerer det. Men udviklingen har i hvert fald v\u00e6ret markant i Danmark og meget har \u00e6ndret sig radikalt gennem den seneste \u00e5rr\u00e6kke.<\/p>\n\n\n\n

Det er ikke l\u00e6ngere \u2019samfundets skyld\u2019 \u2013 men din egen<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Som en anden tankev\u00e6kkende konsekvens s\u00e5 kan vi i pr\u00e6stationssamfundet ikke l\u00e6ngere sige: \u201dat det er samfundets skyld!\u201d Nej, nu er det sgu\u2019 vores egen skyld, hvis det g\u00e5r ad h…… til. I de gamle velf\u00e6rdsdage var der tid og plads til at fjolle rundt som ung, og hvis der var noget, der ikke k\u00f8rte, kunne man undskylde sig og med stor indignation sige: \u201d… at det var nogen andres skyld\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Den g\u00e5r ikke i dag. Nu skal de unge en masse (som de voksne stadig et sted har bestemt…), og hvis de ikke lykkes, s\u00e5 er det deres EGEN skyld. Der er ikke tid eller plads til svinke\u00e6rinder eller g\u00e5 forkert.<\/p>\n\n\n\n

Har vi udviklet os mod den forkerte regnbue<\/strong><\/p>\n\n\n\n

At vi har udviklet os op p\u00e5 toppen af behovspyramiden, er m\u00e5ske et problem? For det kan godt se ud som om, at vi er kommet et forkert sted hen, og lykken ikke ligger for enden af den materielle regnbue, som vi troede. Det er ligesom blevet \u2019for godt\u2019 og for luksus.<\/p>\n\n\n\n

For n\u00e5r de unge st\u00e5r i denne gavebod med alle gaverne\/mulighederne foran sig og med alle de \u00e5bne d\u00f8re, s\u00e5 ser det ud til at v\u00e6re en stor del af problemet. N\u00e5r du som ung f\u00e5r at vide, at du kan stort set alt, hvad du dr\u00f8mmer om, s\u00e5 har du f\u00e5et bolden spillet for dine f\u00f8dder. Og s\u00e5 er det bare at l\u00f8be med den og score. Det er helt op til dig selv \u2013 men hvis du br\u00e6nder er det alts\u00e5 ogs\u00e5 din egen skyld.<\/p>\n\n\n\n

Den ultimative frihed er en sv\u00e6r ting<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Den ultimative frihed med alle muligheder \u00e5bne kan absurd nok ende med at give f\u00f8lelse af krav og tvang i stedet for. Det er rigtig sv\u00e6rt at v\u00e6lge, n\u00e5r man kan tage fra alle hylder. Som et menukort med alt for mange l\u00e6kre retter. Nogle gange er det nemmere med en enkelt \u2019dagens ret\u2019.<\/p>\n\n\n\n

Summet op er det hele alts\u00e5 op til dig SELV. Det kr\u00e6ver rigtig meget, n\u00e5r du bliver SELV-ansvarlig for dit liv og din lykke, hvor du b\u00e5de skal SELV-disciplinere dig selv, SELV-lede dig selv, du skal v\u00e6re SELV-kritisk og du skal SELV m\u00e6rke efter, om det hele tiden er fedt og fantastisk?!<\/p>\n\n\n\n

\u201dI am the master of my fate \/ I am the captain of my soul.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan star der i digtet Invictius af William Ernest Henley.  Det lyder smukt og st\u00e6rkt \u2013 men det kan samtidig l\u00e6ses som essensen af det sted, vi har udviklet os hen til \/ op til. Det bliver rigtig sv\u00e6rt, n\u00e5r vi selv er ansvarlige for det hele \u2013 b\u00e5de vores sk\u00e6bne og vores sind \u2013 b\u00e5de vejen og udsigten…<\/p>\n\n\n\n

Skam og utilstr\u00e6kkelighed har afl\u00f8st skyld og neuroser<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Psykologien kan hj\u00e6lpe med at forklare, hvorfor vi er mere s\u00e5rbare overfor de \u00e5bne muligheder end de kontante krav. For den menneskelige psyke er indrettet s\u00e5dan, at n\u00e5r der er noget MAN SKAL, s\u00e5 giver det skyld og neuroser ikke at leve op til disse krav. Men hvis ikke man kan klare at forvalte, \u2019alt det man F\u00c5R TILBUDT og har mulighed for\u2019, s\u00e5 kan man i stedet inkassere f\u00f8lelser af afmagt, skam og utilstr\u00e6kkelighed.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r det bliver \u2019ens egen skyld\u2019, at man ikke bliver til \u2019noget\u2019, s\u00e5 rammer det ekstra h\u00e5rdt p\u00e5 psyken. Det kan s\u00e6tte gang i disse for os mennesker meget farligere selvdestruktive kr\u00e6fter.<\/p>\n\n\n\n

—<\/strong><\/p>\n\n\n\n