{"id":166,"date":"2022-11-03T10:28:09","date_gmt":"2022-11-03T10:28:09","guid":{"rendered":"http:\/\/talenternestaleror.dk\/?p=166"},"modified":"2022-11-03T10:28:09","modified_gmt":"2022-11-03T10:28:09","slug":"rice-up-for-the-national-anthem-if-you-can","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/talenternestaleror.dk\/?p=166","title":{"rendered":"<strong>Rice up for the national anthem \u2013 if you can!<\/strong>"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det \u00f8jeblik glemmer jeg ikke!<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Da jeg sad i en OB-vogn og var med til at producere TV fra VM i k\u00f8restolsrugby forleden og h\u00f8rte denne hilsen fra hal-speakeren inden nationalmelodierne: \u201dRice up for the national anthem \u2013 if you can!\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det var bare for sejt! Handicapidr\u00e6tten spot on \u2013 med deres st\u00e6rke livslyst, umiddelbarhed og humor!<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det var en oplevelse, og det var en s\u00e6rlig oplevelse. En af dem, der bliver lagt ind p\u00e5 gemmehylden i hukommelsen. Sammen med alle de andre oplevelser, der af en eller anden grund er endt der.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Moments!<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jeg har ikke tidligere t\u00e6nkt s\u00e5 meget p\u00e5 det. Hvorfor det er, at der er nogle af vores oplevelser, der ryger ind p\u00e5 gemmehylden \u2013 og andre ikke. Og n\u00e5r vi bliver \u00e6ldre, og der er mere og mere, vi ikke kan huske. Hvordan foreg\u00e5r den sortering inde p\u00e5 hylderne?<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Men s\u00e5 var det, at jeg st\u00f8dte p\u00e5 denne bogtitel ved et tilf\u00e6lde: The Power of Moments (The Power of Moments &#8211; Why Certain Experiences Have Extraordinary Impact af Dan &amp; Chip Heath). Den m\u00e5tte jeg k\u00f8be. Bogen er meget amerikansk og ogs\u00e5 meget bruger-orienteret. Med opskrift til, hvordan vi kan organisere os, s\u00e5 der kommer flere st\u00e6rke oplevelser\/moments til at berige vores liv.Bogen beskriver, hvordan man kan s\u00f8rge for at iscenes\u00e6tte oplevelser, der g\u00f8r dem specielle. Som den f\u00f8rste dag p\u00e5 arbejdet med bragende velkomst og fuld guidning. Eller eksamensbeviset, der bliver udleveret med pomp og pragt til en mega event etc.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Men bogen kommer ogs\u00e5 med nogle bud p\u00e5, hvad der egentlig g\u00f8r \u00f8jeblikke til lagrede minder. Heath-br\u00f8drene fremh\u00e6ver fire elementer, der er med til at forfremme oplevelser til en s\u00e6rlig kategori:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">&#8211; Elevation \/ insight \/ pride \/ connection p\u00e5 engelsk.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">&#8211; Noget der l\u00f8fter sig \/ l\u00e6ring og indsigt \/ stolthed \/ sammenh\u00e6ng med andre mennesker i en hurtig dansk udgave.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og hvad har det s\u00e5 med talenternes liv og lykke at g\u00f8re?<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jo, det handler om de gode oplevelser, og det der g\u00f8r et livsvalg v\u00e6rdifuldt og meningsfuldt. Jeg var ude p\u00e5 research p\u00e5 Br\u00f8ndbys Gymnasium og havde en rigtig god snak med rektor Pia Sadolin, og jeg spurgte til hendes opfattelse af de unges hverdag og havde ubevidst fokus p\u00e5 at f\u00e5 beskrevet de elementer, der presser og udfordrer de unge.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Men Pia Sadolins svar sagde \u2019BANG\u2019, og trak samtalen i en helt anden retning. Den st\u00e6rkeste oplevelse hun har af elevernes trivsel, det er at se dem komme i skole en mandag efter en succesrig weekend ude p\u00e5 banerne og str\u00e5le over det hele.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det var lidt af en \u00f8jen\u00e5bner for mig. Og det er endda mig, der har arbejdet i \u00e5revis med gl\u00e6den ved sport! For t\u00e6nk hvor mange store og st\u00e6rke oplevelser de unge f\u00e5r i deres dagligdag.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ikke bare denne store forl\u00f8sning i weekendens kamp eller til slutspillets finale &#8211; som helt naturligt vil v\u00e6re et k\u00e6mpe indre festfyrv\u00e6rkeri, der f\u00e5r ekstra styrke ved den lange kamp for at n\u00e5 derop. Men det handler jo ogs\u00e5 om hverdagens sm\u00e5 oplevelser. Alle de gl\u00e6der, der kommer, fordi de unge udfordrer sig selv og livet, s\u00e6tter sig selv i spil og tester sig selv mange gange bare i l\u00f8bet af en tr\u00e6ningsgang.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jeg husker det jo selv tydeligt fra dengang, jeg spillede fodbold og badminton. Jeg m\u00e6rker det stadig, n\u00e5r jeg spiller tennis. Gl\u00e6den ved at ramme bolden p\u00e5 det helt rigtige tidspunkt. En sv\u00e6r detalje, der pludselig sidder der. Holdet der stepper op p\u00e5 samme tid. I det hele taget noget der lykkes. N\u00e5r vi netop er i gang med at pr\u00f8ve noget, s\u00e5 kan den meget kontante gevinst poppe op mange gange &#8211; bevidst eller ubevidst. \u201dYES!\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Talentsport er en moments-fabrik<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jeg kan ikke lade v\u00e6re med at t\u00e6nke p\u00e5, hvor stor forskel der er p\u00e5 unge, der har en hobby, hvor de udfordrer sig selv og l\u00e6rer \u2013 som sport i ekstra h\u00f8j grad er. Og s\u00e5 p\u00e5 alle de unge, der har en \u2019almindelig hverdag\u2019, hvor de ikke kommer ud i s\u00e6rlig mange hj\u00f8rner men sidder stille ved skrivebordet, computeren eller foran kaffekoppen. Ikke at der er noget galt med det. Men der er bare skruet op for livs-intensiteten for de unge, der blandt andet dyrker sport og t\u00f8r s\u00e6tte sig selv i spil.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og s\u00e5 er vi tilbage ved det med moments. For t\u00e6nk hvor mange oplevelser de unge sportsfolk f\u00e5r til de hylder, hvor de l\u00e6gger oplevelser, der er fyldt med stolthed, noget der l\u00f8fter sig, noget der l\u00f8fter dem og samh\u00f8righed \u2026 &#8211; som der st\u00e5r i bogen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">S\u00e5 selv om der er mange forhold i talenternes hverdag, som vi kan v\u00e6re konstruktivt kritiske overfor, s\u00e5 er det fedt at blive mindet op, hvor fantastisk sporten stadig er. Nu hvor der bliver snakket s\u00e5 meget om unges trivsel i disse dage \u2013 og ikke mindst i valgkampen. Men der er alts\u00e5 ogs\u00e5 mange unge, som bliver h\u00f8je af de store oplevelser, de f\u00e5r givet sig selv.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Et moment skabt af en s\u00e6rlig invitation<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jeg vil lige runde denne lille filosofiske omgang af med endnu \u2019et stort og specielt moment\u2019, jeg har f\u00e5et for nylig. For gennem Badminton Danmark havde en gammel kending taget et initiativ, som forfatterne til Moments-bogen garanteret ville kalde en god iscenes\u00e6ttelse til at skabe moments hos deltagerne. Under den store internationale turnering Denmark Open i efter\u00e5rsferien blev gamle danske mestre inviteret til at komme over og kigge p\u00e5, sludre og blive bev\u00e6rtet i VIP-lokalet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Warw, det var en vild oplevelse at se de mange gamle badmintonkrigere fra den epoke i ens liv, som er flyttet over i det indre arkiv som \u2019de gode gamle dage\u2019. Snakken gik og udvekslingen af netop de \u2019moments\u2019, vi hver is\u00e6r huskede fl\u00f8j af sted. Og det sjove ved det er, at det er s\u00e5 forskelligt hvilke ting, vi hver is\u00e6r har gemt. Et bevis p\u00e5 at de samme oplevelser kan g\u00f8re meget forskelligt indtryk p\u00e5 os.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Men \u00e9n ting gik igen. Det var ikke oplevelserne p\u00e5 banen eller medaljeskamlen, der blev husket. Det var alt det sociale udenfor. De vilde og sk\u00f8re ting. Mennesker og sk\u00e6bner.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er alts\u00e5 to ting, vi kan slutte med at give videre til de unge. For det f\u00f8rste \u2013 bliv ved med at udfordre livet og dig selv og samle p\u00e5 de s\u00e6rlige oplevelser, som adskiller sig fra hverdagens masse. Og for det andet \u2013 husk det er oplevelser med mennesker som overvintrer i det indre skatkammer med vores livs-moments.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Det \u00f8jeblik glemmer jeg ikke! Da jeg sad i en OB-vogn og var med til at producere TV fra VM i k\u00f8restolsrugby forleden og h\u00f8rte denne hilsen fra hal-speakeren inden nationalmelodierne: \u201dRice up for the national anthem \u2013 if you can!\u201d Det var bare for sejt! Handicapidr\u00e6tten spot on \u2013 med deres st\u00e6rke livslyst, umiddelbarhed &hellip; <a href=\"https:\/\/talenternestaleror.dk\/?p=166\" class=\"more-link\">L\u00e6s videre<span class=\"screen-reader-text\"> &#8220;<strong>Rice up for the national anthem \u2013 if you can!<\/strong>&#8220;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[60],"class_list":["post-166","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-baggrunden-for-talenternes-taleroer","tag-talenter-glaede-oplevelser-livskvalitet"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/talenternestaleror.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/166","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/talenternestaleror.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/talenternestaleror.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/talenternestaleror.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/talenternestaleror.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=166"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/talenternestaleror.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/166\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":168,"href":"https:\/\/talenternestaleror.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/166\/revisions\/168"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/talenternestaleror.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=166"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/talenternestaleror.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=166"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/talenternestaleror.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=166"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}