Skæbne er noget værre rod, hvis du gerne vil have styr på det hele.
Men skæbnen er på spil – også når det gælder den seriøse sportsverden, hvor alt, hvad der ellers kan analyseres og optimeres er planlagt i detaljer.
For der er stadig alt det her ’fnuller og smuller’ rundt omkring os mennesker, der lever sit eget liv. Alt det rodede og ukontrollable – det skæbnesvangre.
Forleden gik det pludselig op for mig, at jeg er endt med at arbejde med netop dét – efter en årelang rundtur med alt det håndterbare!
I mit arbejde for bedre talentmiljøer startede jeg med at tage fat i glæden blandt andet med bogen ’Jagten på glæden’ og temaaftenen på DR2 ’Ikke uden glæden’. Hvor jeg udviklede en model for glæden, testredskaber og en masse konkrete anbefalinger til at fremme de fire forskellige glæder, jeg havde identificeret.
Næste skridt har handlet om alle de andre elementer udenom selve glæden ved sporten, der kan skrues på. Opstillet som fire forskellige LIV i bogen ’Til kamp for det gode talentliv’. Med al praktikken udenom i HVERDAGSLIVET. Alle de relationelle faktorer i miljøet i SPORTSLIVET. Stimuleringen af den personlige udvikling i MENNESKELIVET og tilslut arbejdet med den mentale balance i SJÆLELIVET.
Samlet set i de ’fire LIV’ er der uendelig mange knapper, der kan skrues på og arbejdes bevidst med.
Men så er jeg alligevel nu endt et sted helt udenfor alt det kontrollerbare med ungdomsbogserien ’Hårdt Fedt Hårdt 1.G / 2.G / 3.G’
Det gik først op for mig forleden, da jeg skulle holde et oplæg for et netværk af svømmetrænere. Jeg havde på forhånd fået spørgsmålet: ”Hvad kan trænerne få ud af mine historierne om, hvad der sker med de fire talenter i løbet af de tre vilde år i en sportsklasse i gymnasiet? Hvad kan de lære af, og hvad kan der arbejdes med?”
Jeg sætter mig glad og forbereder oplægget, og da jeg lister alle de udfordringer op, som de unge talenter møder undervejs bliver listen hurtigt lang. Mange af dem er gammelkendte – såsom skader; forældre der presser; stressen over lektierne; de utrygge magtrelationer ift. trænerne; frustrationen over ikke at kunne være sammen med andre venner mm.
Men det sjove og interessante er, at det går op for mig, at mange af de helt afgørende faktorer, jeg skriver om i bøgerne, netop er de ’skæbnesvangre’. De elementer, der ikke kan styres eller bestilles
Det kan være en sårbar relation mellem søskende eller med forældrenes typer og tilgang og hjemmets normer og værdier;
Det kan være de økonomiske ressourcer og de muligheder og begrænsninger, det sætter;
Eller det kan være spørgsmålet om hvilke venskaber og tætte relationer talenterne har i spil både på og udenfor banen;
Eller mest af alt vil det altid være den personlighed, de unge har fået med i pakken – ikke kun deres dybtliggende reaktionsmønstre, men også eksempelvis hvor ’likeable’ de er;
Og helt centralt den tone og styrke de har i ’deres’ indre stemme – som muligvis kan være ubarmhjertig hård eller være en stemme, der vil have kontrol og styr på alt;
Det er alle de her menneskelige faktorer, som skæbnen strør om sig med tilfældig hånd, der kommer til at farve hver enkelt talentliv. Da jeg sad og ’opfandt’ alle historierne for de fire unge, så var det netop alle de ’uregerlige faktorer’, der skabte nerve og intensitet.
Det er derfor, at jeg ville kunne blive ved med at skrive bøger om sport til jeg dør, for der er så mange dramatiske, uforudsigelige og skæbnesvangre byggeklodser i et sportsliv.
Det er grundsubstansen. Ikke fordi det er ny viden. Sådan har jeg bare ikke set på det før.
Men det er den erkendelse, jeg kunne dele med svømmetrænerne. Det er den påmindelse læsere vil få, når de læser de tre bøger om de fire unges liv med et intenst ’udviklingsbombardement’ i de tre gymnasieår.
Som udgangspunktet vil der altid være uendelig mange sider af hvert talents liv, som vi ikke kan styre – men som vi med stor gevinst kan være bevidste om! Eller SKAL være bevidste om og ikke må glemme for at kunne arbejde helhjertet med hvert talent – eller hver lille skæbne kunne man kalde det…
