Det øjeblik glemmer jeg ikke!
Da jeg sad i en OB-vogn og var med til at producere TV fra VM i kørestolsrugby forleden og hørte denne hilsen fra hal-speakeren inden nationalmelodierne: ”Rice up for the national anthem – if you can!”
Det var bare for sejt! Handicapidrætten spot on – med deres stærke livslyst, umiddelbarhed og humor!
Det var en oplevelse, og det var en særlig oplevelse. En af dem, der bliver lagt ind på gemmehylden i hukommelsen. Sammen med alle de andre oplevelser, der af en eller anden grund er endt der.
Moments!
Jeg har ikke tidligere tænkt så meget på det. Hvorfor det er, at der er nogle af vores oplevelser, der ryger ind på gemmehylden – og andre ikke. Og når vi bliver ældre, og der er mere og mere, vi ikke kan huske. Hvordan foregår den sortering inde på hylderne?
Men så var det, at jeg stødte på denne bogtitel ved et tilfælde: The Power of Moments (The Power of Moments – Why Certain Experiences Have Extraordinary Impact af Dan & Chip Heath). Den måtte jeg købe. Bogen er meget amerikansk og også meget bruger-orienteret. Med opskrift til, hvordan vi kan organisere os, så der kommer flere stærke oplevelser/moments til at berige vores liv.Bogen beskriver, hvordan man kan sørge for at iscenesætte oplevelser, der gør dem specielle. Som den første dag på arbejdet med bragende velkomst og fuld guidning. Eller eksamensbeviset, der bliver udleveret med pomp og pragt til en mega event etc.
Men bogen kommer også med nogle bud på, hvad der egentlig gør øjeblikke til lagrede minder. Heath-brødrene fremhæver fire elementer, der er med til at forfremme oplevelser til en særlig kategori:
– Elevation / insight / pride / connection på engelsk.
– Noget der løfter sig / læring og indsigt / stolthed / sammenhæng med andre mennesker i en hurtig dansk udgave.
Og hvad har det så med talenternes liv og lykke at gøre?
Jo, det handler om de gode oplevelser, og det der gør et livsvalg værdifuldt og meningsfuldt. Jeg var ude på research på Brøndbys Gymnasium og havde en rigtig god snak med rektor Pia Sadolin, og jeg spurgte til hendes opfattelse af de unges hverdag og havde ubevidst fokus på at få beskrevet de elementer, der presser og udfordrer de unge.
Men Pia Sadolins svar sagde ’BANG’, og trak samtalen i en helt anden retning. Den stærkeste oplevelse hun har af elevernes trivsel, det er at se dem komme i skole en mandag efter en succesrig weekend ude på banerne og stråle over det hele.
Det var lidt af en øjenåbner for mig. Og det er endda mig, der har arbejdet i årevis med glæden ved sport! For tænk hvor mange store og stærke oplevelser de unge får i deres dagligdag.
Ikke bare denne store forløsning i weekendens kamp eller til slutspillets finale – som helt naturligt vil være et kæmpe indre festfyrværkeri, der får ekstra styrke ved den lange kamp for at nå derop. Men det handler jo også om hverdagens små oplevelser. Alle de glæder, der kommer, fordi de unge udfordrer sig selv og livet, sætter sig selv i spil og tester sig selv mange gange bare i løbet af en træningsgang.
Jeg husker det jo selv tydeligt fra dengang, jeg spillede fodbold og badminton. Jeg mærker det stadig, når jeg spiller tennis. Glæden ved at ramme bolden på det helt rigtige tidspunkt. En svær detalje, der pludselig sidder der. Holdet der stepper op på samme tid. I det hele taget noget der lykkes. Når vi netop er i gang med at prøve noget, så kan den meget kontante gevinst poppe op mange gange – bevidst eller ubevidst. ”YES!”
Talentsport er en moments-fabrik
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor stor forskel der er på unge, der har en hobby, hvor de udfordrer sig selv og lærer – som sport i ekstra høj grad er. Og så på alle de unge, der har en ’almindelig hverdag’, hvor de ikke kommer ud i særlig mange hjørner men sidder stille ved skrivebordet, computeren eller foran kaffekoppen. Ikke at der er noget galt med det. Men der er bare skruet op for livs-intensiteten for de unge, der blandt andet dyrker sport og tør sætte sig selv i spil.
Og så er vi tilbage ved det med moments. For tænk hvor mange oplevelser de unge sportsfolk får til de hylder, hvor de lægger oplevelser, der er fyldt med stolthed, noget der løfter sig, noget der løfter dem og samhørighed … – som der står i bogen.
Så selv om der er mange forhold i talenternes hverdag, som vi kan være konstruktivt kritiske overfor, så er det fedt at blive mindet op, hvor fantastisk sporten stadig er. Nu hvor der bliver snakket så meget om unges trivsel i disse dage – og ikke mindst i valgkampen. Men der er altså også mange unge, som bliver høje af de store oplevelser, de får givet sig selv.
Et moment skabt af en særlig invitation
Jeg vil lige runde denne lille filosofiske omgang af med endnu ’et stort og specielt moment’, jeg har fået for nylig. For gennem Badminton Danmark havde en gammel kending taget et initiativ, som forfatterne til Moments-bogen garanteret ville kalde en god iscenesættelse til at skabe moments hos deltagerne. Under den store internationale turnering Denmark Open i efterårsferien blev gamle danske mestre inviteret til at komme over og kigge på, sludre og blive beværtet i VIP-lokalet.
Warw, det var en vild oplevelse at se de mange gamle badmintonkrigere fra den epoke i ens liv, som er flyttet over i det indre arkiv som ’de gode gamle dage’. Snakken gik og udvekslingen af netop de ’moments’, vi hver især huskede fløj af sted. Og det sjove ved det er, at det er så forskelligt hvilke ting, vi hver især har gemt. Et bevis på at de samme oplevelser kan gøre meget forskelligt indtryk på os.
Men én ting gik igen. Det var ikke oplevelserne på banen eller medaljeskamlen, der blev husket. Det var alt det sociale udenfor. De vilde og skøre ting. Mennesker og skæbner.
Det er altså to ting, vi kan slutte med at give videre til de unge. For det første – bliv ved med at udfordre livet og dig selv og samle på de særlige oplevelser, som adskiller sig fra hverdagens masse. Og for det andet – husk det er oplevelser med mennesker som overvintrer i det indre skatkammer med vores livs-moments.