Hvad sker der med dem – ’de der unge’?
Hvorfor har de det så svært?
Er de overfølsomme eller pivede?
Forkælede eller overmatchede?
Har de alt for mange muligheder eller alt for store forventninger?
Tror de livet er en dans på roser og bliver chokerede, når det ikke er?
Er der alt for mange, der følger med i deres liv?
Eller har de bare lært at sætte ord på deres følelser.
Eller er det fordi, vi spørger dem hele tiden?
Kan årsagen være, at de unge bliver svigtet af de voksne og sendt ud i livet af forældrene med et plastikkort, og så må de klare resten selv? Bliver de unge sendt ud på den måske sværeste og næsten umulige mission – at de skal finde deres store passion og gå efter det, der er helt unikt og specielt, og som skaber glæde, lykke og meningsfuldhed – non stop!
En keynote speaker med unik viden
Disse spørgsmål er den store joker i dag, der skaber en usikkerhed om, hvad det er der sker omkring de unge, hvordan de reagerer – og ikke mindst – hvordan man bedst møder dem og hjælper dem?
Der er ingen tvivl om, at vores verden udvikler sig hurtigt, og at de ændrede vilkår, mekanismer og muligheder rammer ind i de unges sjæl og påvirker tanker, følelser og adfærd.
Midt i de mange analyser, teorier og forklaringer på, hvorfor unge af i dag har det så svært mentalt, var det en unik chance for at blive klogere, da professor og centerleder Noemi Katznelson fra Aalborg Universitet og Center for Ungdomsforskning på et Team Danmark seminar om unge og talentarbejdet var keynote-speaker. Hun kan sætte ord på nogle helt centrale tendenser, der karakteriserer de unge i dag.
Det er dem, jeg gerne vil dele med jer, så I forhåbentlig kan få et indtryk af, hvor mange ting, der er i spil.
Det skal selvfølgelig understreges, at dette er min fortolkning, og hvad jeg fik ud af oplægget…
NOEMI KATZNELSONS HOVEDPOINTER
1.
Mangel på tid er helt central
Helt indledende slog Katznelson fast, at følelsen af mangel på tid sætter scenen, og det presser og stresser, og de unge får en følelse af tab af mening, på grund af alt det, de føler, at de ikke når.
De bekymrer sig og bliver ubeslutsomme, for de bliver bange for at træffe de forkerte valg.
Over en bred kam bliver de unge i dag belastet igen og igen, og det bliver lag på lag for dem, og derfor sker det tit, at det simpelthen bliver for meget og mere, end de unge kan magte. Og samtidig bliver det ekstra problematisk, fordi de unge har svært ved at bede om hjælp.
Så er scenen sat, og når eksperten skal overføre hendes viden om de unge til sportsuniversitet så er der en vigtig pointe: At de unge gerne vil ses ’som et menneske’. Ikke bare en sportsudøver. Det ’hele’ skal med – alt det de rummer og kæmper med og mod.
Efter disse generelle betragtninger gennemgik Noemi Katznelson med de tendenser hun har fundet, der kendetegner og beskriver de unges virkelighed i dag.
2.
Anderledes fordeling af barndom / ungdom / voksenliv
Katznelsons PowerPoint illustration viser det meget tydeligt. Med de tre livsområder tegnet på en linje med først barndom, så ungdom og voksenlivet, så er det midterfeltet med ungdommen, der har bredt sig gennem de sidste år.
Mest af alt flytter ungdommen længere ned i barndommen, som bliver betydeligt kortere. Ungdommen starter tidligere og tidligere, og den ubekymrede barndom bliver mindre., og ungdommen fylder også mere, så voksenlivet starter senere.
Det markante ungdomsliv er kendetegnet ved de mange valg på mange niveauer. Det gør ungdommen meget ujævn for de unge, fordi de tager forskellige valg på forskellige tidspunkter, så det bliver en slags yoyo-udvikling, alt efter hvad den unge kan og ønsker at tage ansvar for.
3.
Mindre afstand mellem børn og voksne
Derudover er det, som Katznelson kalder for ’relations grammatikken’, også ændret. Det betyder, at der bliver mindre afstand i forholdet mellem voksen og barn. Der bliver mindre hierarki, og i praksis betyder det, at den voksne ikke altid har ret. De unge vil lyttes til og inddrages, så de kræver mere tillid og dialog.
De unge bliver i mindre grad objekter for de voksne – de bliver på den måde mere selvstyrende subjekter, og de voksne skal nu til at kæmpe en daglig kamp for at vinde relationen og børnenes opmærksomhed, og derfor bliver ’relationskompetence’ nu en vigtig egenskab for de voksne.
Tidligere tog unge afstand fra forældrene og gjorde oprør, og det var en del af skiftet til at blive voksen. Men der er slet ikke den afstand i dag. De unge kan bruge forældre/voksne til at sparre med, og de kan snakke med voksne om helt nye ting. Det afgørende for de unge er at de kan tage de afgørende beslutninger selv.
Dermed kommer børnenes udvikling til at handle om autonomi og om at tage egne beslutninger. Hvis man modsat som voksen kræver, at de unge skal gøre, som man siger, så vil det være negativt og opfattes som om, at de voksne ’barnliggøre’ dem.
4.
Forventningseksplosion
De unge skal mange ting: De skal have det sjovt; se godt ud; have mange venner; finde den rigtige uddannelse; det rigtige arbejde; have mange muligheder at vælge imellem, eje mange ting – og de skal være det nyeste. Hvis de til gengæld oplever, at de ikke kan bruge tingene til noget, så gider de ikke.
Derfor må de voksne arbejde meget mere med at forklare HVORFOR?! Der skal bruges meget mere argumentation og begrundelse. Det baner samtidig vejen for en ’vinder><taber-tænkning’. Det normale er på vej ud.
5.
Præstation fremfor læring i uddannelsessystem
For de unge gælder det primært om, at de bare skal ’krydse af’, at de har gjort, hvad der bliver krævet – og så er det lige meget hvordan. De skal bare have en karakter – altså en meget instrumentel tilgang til læring.
Det giver en forskydning fra læringskultur til en præstationskultur, hvor de unge bare vil vise, at de kan – eller ’lade som om kan det’ og ’få det overstået. De har ikke fokus på at spørge eller reelt set være i læring.
6.
De alt afgørende fællesskaberne kræver tid
Det er et stærkt ideal for de unge at have mange venner. Det er med til at give et lige så stærkt pres på deres tid! Det kræver et konstant fokus, vedholdende arbejde og en allestedsnærværelse for de unge at pleje deres relationer.
Fællesskaberne er samtidig ikke givne men til gengæld til stede 24/7, og derfor kræver de meget mere arbejde end tidligere – især når de unge har mange skift af skole, hold eller arena.
Der følger mange nye fællesskaber med de mange muligheder, tilbud og valg, de unge præsenteres for.
7.
Tempo – alle livsarenaer kalder
Hverdagslivet eksploderer i to-do-lister, og Noemi Katznelson kalder dem ’aggressionspunkter’. Det er punkter, de unge skal sørge for at rydde, mestre, klare og afslutte. Overstå mest af alt. Det gælder også de positive ting.
Men problemet er, at de unge ikke oplever, at tingene bliver afsluttet, så de kan læne sig tilfredse tilbage. Det ender aldrig, der kommer bare mere og mere. De oplever flere og flere valg, der skal håndteres.
Konsekvensen er, at de bliver ramt af det, Katznelson kalder ’den ny udsathed’. Det er ikke klassisk mistrivsel som armod eller omsorgssvigt. Men det er en presset tilstand, der kommer af præstationsfokus og tempo og en ophobning af krav og mange gøremål – også med lystbaserede ting.
Eksperten bruger billedet, hvor livet er ’som en rulletrappe, der kører den forkerte vej’. De unge skal være i bevægelse for at følge med. Hvi dei stopper, så ryger de af.
8.
Psykologiseringen har erstattet religionens rolle
”Hvordan har du det? Hvad føler du egentlig?”
I dag oplever vi et ændret forhold til os selv og andre, og følelser fylder mere. Det er ikke længere kun behandlere, der stiller de spørgsmål, og for de fleste unger er det ikke længere i religionen, der søges trøst og mening.
Psykologien praktiseres af alle, og alle har sprog for det, og det skaber et ’intensiveret følelsesforhold – et selvforhold’, hvor folk opbygger et andet fokus og stærkere refleksive kompetencer ift. både deres følelser og relationer.
Konsekvensen er, at vi står med mange flere, der er sårbare og skrøbelige, og det kræver et kæmpe balance-arbejde, for at det ikke kammer over.
Katznelson understreger, at de unge skal hjælpes med det her ’balance-arbejde’, for at de kan præstere og føle på én gang.
9.
De unge bliver det billede, vi laver af dem
Den sidste tendens handler om den ´sproglige ’glidning’, der er problematisk, fordi de unge bliver de billeder, vi giver dem.
Det er jo forkert at sige: ”At alle unge mistrives.”
Og det er også forkert at tro, der er noget galt med én, hvis man mistrives.
Men man kan godt være ked af det – og være i trivsel.
Man kan godt mistrives – og være robust.
Man kan godt trives – og være sårbar og følsom.
Problemet er i dag, at ordene – trivsel og mistrivsel – er ved at være udvandede. Vi er i gang med at få en sproglig ”happy-emoji-trivsel” – som er lig med at være glad og robust! Siger man, at man mistrives – så er det lig med: ”At der er noget galt med én”!
Det er det sort/hvide, der er problematisk. Fordi forkerte forståelser af trivsel fører til skabelse af afvigerpositioner og idealiseringer af ’det glade liv’. Der kommer et uopnåeligt Ideal om, at de unge skal være glade hele tiden.
Men samtidig slår Katznelson fast, at der ER øget sensitivitet. Der er noget under forandring – og der er flere, der mistrives. Der er en ny udsathed hos de unge.
OPSAMLING OG KIG FREMAD
Der er brug for voksenhjælp
Så er vi nået frem til opsamlingen. Noemi Katznelson opsummerer UNGDOMSLIVET ANNO 2023 som:
’Et højtstablet tårn fyldt med krav og forventninger’, hvor kunsten at finde balance derfor er helt centralt. Det gælder om at få skruet ned for belastningen af de unge, så de netop ikke bliver overbelastede.
Og den kunst kræver hjælp fra de voksne!
Anbefalingerne fra forskeren lyder derfor på:
- Undgå – at de unge arbejder sig hen imod at deres opgaver bliver ’aggressionspunkter og bare ’skal overstås.’
- I stedet for – forsøg at skabe resonans og mulighed for at de unge rent faktisk kan glæde sig og nyde tingene.
- Gå efter at skabe mening – og giv de unge oplevelsen af at de gør noget godt og præger deres verden positivt.
- Og gå efter at give de unge deres værdifulde fællesskaber!
- Samtidig skal der tages bevidst hensyn til de unges øgede sensitivitet. Den stiller krav om nogle andre vilkår. Man kan ikke bare tilbyde de samme vilkår eller idealer som for de voksne.
De unge vil gøre oprør og gå
De unge har hele tiden fornemmelse af ’at blive kigget på og bedømt’ via det sociale rum. Derfor er det vigtigt for dem at få tilbudt fællesskaber, hvor de ikke hele tiden skal bedømme eller positionere hinanden. Der er brug for TYDELIGE værdier omkring fællesskabet – også selvom der altid vil være nogle, der bliver valgt til og fra.
Når Katznelson kigger fremad, så tror hun, at vi ser ind i et oprør fra de unge, fordi der er hele tiden nogen, der stiller krav til dem – samtidig med man spørger dem, hvordan de har det.
De unge vil sige fra overfor de krav, de møder. De vil takke nej! De vil stemme med fødderne og gå.
Derfor er det endnu mere centralt at forstå, hvad rører sig.
Derfor var det så spændende og tankevækkende at få lov at dele Noemi Katznelsons vigtige erfaringer og viden, og jeg håber det også har sendt inspirationen videre.
MERE OM NOEMI KATZNELSON
Noemi Katznelson, Professor, centerleder og forskningsleder
Institut for Kultur og Læring
Aalborg Universitet
Centerleder for Center for Ungdomsforskning (CeFU)
Cand mag i pædagogik og historie og med en ph.d. i uddannelsesforskning fra RUC.
Noemi Katznelson om sit forskningsfelt:
Min forskning tager afsæt i et bredt sociologisk blik på ungdomslivet som det udspiller sig i lyset af gældende samfundsmæssige betingelser og forandringsprocesser. På den baggrund interesserer jeg mig særligt for unge i uddannelsessystemet og gråzonen mellem uddannelse og arbejde, men også for andre af ungdomslivets arenaer.
Mine nøglekompetencer er: Ungdom, ungdomskultur, uddannelse, motivation, overgang til ungdomsuddannelser, uddannelsesvalg, erhvervsuddannelser, mistrivsel og udsatte unge.