Hvad er det allervigtigste, når vi vil skabe de bedst mulige talentmiljøer for de unge talenter?
Under min research til bogen ’Til kamp for det gode talentliv’ gav jeg dette spørgsmål til manden, der nok er den, der mest af alt har puttet brænde på diskussionen om kvaliteten af vores talentmiljøer, DR-journalisten Jan Harkamp. Den tidligere bordtennisstjerne, der står bag de to dagsordensættende dokumentarer ’Svømmestjerner under overfladen’ og ’Fodboldens usynlige syge’.
Jeg var forberedt på et langt, detaljeret og dilemmafyldt svar. Men jeg fik et meget kort og kontant bud. Og jeg købte det, for det lyder utrolig rigtigt i sin simpelhed:
”GODE MENNESKER”
I sporten, hjemme i familien, i skolen, ude i livet… Der er mange steder, hvor de unge kan være heldige at støde ind i nogle, der har hjertet på rette sted.
Forleden havde jeg fået det udfordrende og privilegerede job, at jeg skulle stå for at afvikle en temadag for alle efterskolelærerne på ISI i Ikast.
Almindeligvis er lærerne ikke dem, vi trækker først frem, som de afgørende voksne. Men det kan de absolut være – også fordi de er en uvildig part mellem alle de andre voksne, der har interesser i, at de unge sportsfolk får succes.
Specielt efterskolelærere på en idrætsefterskole har mulighed for at spille sig på banen. De kommer tæt på børnene i døgndrift, og de har børnene i de meget følsomme dannelses-år alder omkring de 14-17 år.
De skriver om det, de synes, de giver de unge med på vejen.
”Hvad giver I de unge med?”
Det spørgsmål fik de cirka 25 lærere at arbejde med i en skriveøvelse – skriv løs uden pauser.
Jeg har samlet et redigeret udvalg af den mangfoldighed af engagerede svar, der kom ud af det. I sin helhed både tankevækkende og opmuntrende. Der er en masse voksne, der gerne vil gøre en masse godt for de unge!
Udpluk fra skriveøvelse for ISI’s efterskolelærere: ”Hvad giver du til de unge”?
- Jeg giver dem passion, livsglæde, ambition, personlig udvikling, dannelse, optimisme, humor, empati, hårdt arbejde, fællesskab, ordentlighed, mulighed for at fejle, vide udsatte for perfektionisme, mulighed for at arbejde med sig selv, personlighed, forståelse, svar på sit værested, inspiration, målrettethed, fordybelse, mål, fristed, gå-på-mod, livslæring, relationer, venner.
- Giver dem mulighed for at dyppe tæerne i, hvad det vil sige at dyrke eliteidræt.
- Giver dem en tro på, at de er gode nok, som de er.
- Indsigt I hvad der skal til.
- Fortæller dem at de er lige dejlige, om de vælger det ene eller det andet.
- Give dem en følelse af at blive set som menneske og en sparring i, hvordan de som mennesker indgår i et sportsfællesskab.
- Giver dem glæde ved at fordybe sig.
- Viser dem de skal være nysgerrige på verden og oplyste på mere end lige deres sport.
- Viser dem, at der er noget, der er større end dem selv, og de ikke kan leve livet alene.
- Jeg bygger stilladser – men beder dem selv om at kravle.
- Tryghed er afgørende. Respekt det samme. Så jobfunktionen er efterhånden lige så meget pædagog og psykolog og reserveforælder.
- Der er nødt til at være konsensus mellem det de ”vil” – og det de ”gør”. Jeg forsøger at vise eleven sig selv udefra.
- Jeg snakker med eleverne om at undgå at vurdere sig selv i forhold til andre – men i stedet se deres egen udvikling.
- Giver dem uddannelse i sport og det at være menneske.
- Jeg giver dem tydelig og sjov og arbejdsom voksen til at spille op imod, og som de kan føle sig trygge ved.
- Fortæller dem at det aldrig hjælper at give op.
- Arbejder for at de kan finde deres eget værdisæt.
- Et ærligt, åbent og dialogbaseret indhold, hvor vejen overstiger målet. Det handler om at lære sig selv og sine omgivelser og sine interesser at kende, sådan at man kan træffe bevidste og oplyste beslutninger.
- Giver dem minder for livet.
- En oplevelse af at stå på egne ben, hvor jeg støtter og vejleder dem.
- Jeg giver dem selvtillid gennem ros og anerkendelse.
- Jeg giver dem forskellige værktøjer – og giver dem krav og forventninger fra min side
- De bliver opdraget til at åbne øjnene op for forpligtende fællesskaber.
- Jeg giver de unge et wake-up-call i forhold til, at det hele ikke handler om DIG!
- Giver dem tro på egne evner og mod til at kaste sig ud i noget ’ukendt’, som for mange er svært.
- Ro – hvil i jer selv – tro på jer selv!
Hvad er det for et liv?
Undervejs i løbet af dagen blev der også skriblet lidt tankevækkende kommentarer på papiret.
Her kommer også et udpluk af dem:
- Urealistisk selvbillede
- Tid til refleksion
- Dagens vigtigste budskab: ”Gode mennesker og sociale relationer”
- Fokus på spillerummet mellem velbefindende og dovenskab
- Vi giver ikke altid plads til, at de unge kan nå at finde egen motivation
- Vi giver de unge redskaber til at håndtere et travlt liv
- men presser dem måske også for meget i hverdagen?
- Udøvere/elever skal have et forhold til træner/lærer, før de er klar til feedback
- Børn og vores konkurrencekultur er svære at ændre til det bedre – hvis det overhovedet kan lade sig gøre? Det kræver fundamentale strukturelle ændringer
En god karakter til talentlivet
Vi slutter med en karakter til talentlivet. Er det egentlig et godt liv?
Opgaven til efterskolelærerne lød på, at de skulle vurdere de unges liv helt overordnet på en skala fra 0-10, hvor 10 var det bedste liv.
Vi endte på et gennemsnit på 7,3 – hvilket kan tolkes positivt og beroligende.
Sportslivet kan stadig et eller andet fantastisk for de udvalgte unge. Og der er mange omkring dem, der vil dem det bedste.
