December jubi!
Det er juletid, og traditionen tro, er det også tid til kvindehåndbold. I disse dage kan vi guffe pebernødder i sofaen og se præsterende kvinder på højeste niveau.
Mens jeg kigger med og bliver fascineret af den tydelige udvikling på det sportslige område – så sidder jeg tilbage med et helt andet spørgsmål.
– Hvad foregår der indeni i disse piger/kvinder?
Pigerne offentliggjorde – hvad der var vigtigt for dem
For nogle år tilbage åbnede kvinderne selv op og kom med et stærkt indblik i, hvad de var optaget af, og hvad der havde betydning for dem – og ikke mindst hvor de er sårbare.
Det gav et unikt kig ind i maskinrummet tilbage i 2016, hvor Claus Bruun Jørgensen var træner. Der skete noget helt usædvanligt. Pigerne gik til ledelsen med deres utilfredshed med træneren, og deres liste med klager/ønsker blev offentliggjort.
Her er et udpluk af de punkter, som landsholdsspillerne stillede op som betydningsfulde for dem:
——————————————————
Udpluk af håndboldpigernes ’ønskeliste/mangelliste’ til Claus Bruun Jørgensen, 30.5.16:
- Konkrete aftaler og klar kommunikation
- Tydelige rammer og roller
- Brug for konstruktiv dialog – ikke for negativ
- Der kan bruges ’mande-ting’ – men husk vi er kvinder!
- Vi motiveres som kvinder – og IKKE af snak om at slå nogen ihjel som optakt!
- Kritiserer os for ikke være dygtige skytter – det rammer selvtillid og arbejdet hjemme i klubberne negligeres
- Mangler tillid og respekt for os og for vores træningsindsats derhjemme
- Ønsker mere viden om os selv og er interesserede i mekanismer der er på hold
- Investere tid i hold og snakke om kultur og værdier
- Fælles aktiviteter og underholdning og seancer hvor vi giver af os selv
——————————————————-
Denne liste fortæller en masse historier i forhold til, hvad der konkret er vigtigt for pigerne – samtidig med at der mellem linjerne står en masse om, hvad pigerne reagerer på. Og det er her, det bliver rigtig spændende.
Det er disse menneskelige reaktioner på at være i præstationsmiljøer som piger (jeg bruger her ’piger’ her som fællesbetegnelse for alle aldersgrupper) , som jeg har været optaget af gennem de sidste mange år.
Sportschefen forstod ikke – hvorfor pigerne trivedes og præsterede dårligere
Min interesse blev vakt, da jeg blev sendt på ’en åben mission af sportschefen Finn Trærup Hansen fra for Badminton Danmark. Han vidste, at han snart skulle slutte. Men der var én ting, han oprigtigt havde undret sig over længe, og som han gerne ville blive klogere på, inden han sagde farvel:
– Hvorfor præsterede og trivedes pigerne på elitefællestræningen i Brøndby generelt dårligere end drengene?
Det viste sig at blive en utrolig spændende og øjenåbnende opgave. Jeg havde aldrig interesseret mig i kønsforskelle inden da, og jeg havde aldrig følt, at jeg havde det sværere, fordi jeg var en pige. Snarere tværtimod. Som drengepige havde jeg fået en masse af fetering og opmærksomhed, fordi jeg kunne klare mig på drengenes område.
Men da jeg læste hvad jeg kunne finde af forskning og artikler; og efter jeg havde været rundt og interviewe trænere og ledere fra forskellige idrætsgrene og miljøer, så rullede der sig en særlig pige-virkelighed frem.
En virkelighed, der tager sit afsæt i, at de to køn historisk og biologisk er skabt til de to forskellige livsopgaver. Mændene som jægerne, og kvinderne som fødende og plejende.
Der er stadig forskelle på drenge og piger
Faktisk – og tankevækkende – er det lidt kontroversielt at skrive dette. At tage afsæt i, at der reelt er kønsforskelle, når vi gennem mange år netop har arbejdet på, at disse forskelle skal udlignes, og vi skal alle behandles ens.
I vores lighedssamfund er forskelle ikke in. Men de er der altså stadigvæk! Nogle af dem – for der er forskel på forskellene. Der er forskel på, om vi snakker om, hvordan vi er ’designet’ af arv og miljø – eller om der er forskel på de muligheder og vilkår, vi møder ude i verden. Og det er de første forskelle i pigernes sind og natur, jeg har haft fokus på.
Pigerne adskiller sig på tre områder
I mit undersøgelsesprojekt for Badminton Danmark endte vi i en model, hvor der er tre særlige og helt afgørende egenskaber ved pigerne, der går igen. Nemlig at pigerne i det helt store billede generelt er: (1) mere følsomme / (2) mere perfektionistiske / (3) og mere socialt orienterede og afhængige af de individuelle relationer og i at passe ind i en gruppe.
Det betyder ikke, at pigerne ikke kan begå sig i kontante præstationsmiljøer. Men ofte betyder det, at man netop skal møde pigerne, hvor de er, afkode dem, støtte dem og derfra guide og hjælpe dem til at fungere i miljøer, der i grundnatur meget mere er drengenes hjemmebane.
Præstationsarenaer, hvor deres mange følelser netop bliver sat stærkt i spil; hvor deres perfektionisme har rigtig mange opgaver at tackle; og hvor især deres ønske om at tilhøre en gruppe og ikke skille sig ud bliver udfordret. Fordi de i sportens præstationsunivers skal arbejde på deres egen karriere og deres egne interesser, og hvor det er en kvalitet at stikke ud og turde gå efter at være den bedste.
Pigerne har ofte brug for at blive guidet
I praksis betyder disse træk ved pigerne, at det er vigtigt, at dem, der arbejder med pigerne, skal være bevidste om, at pigerne ofte vil reagere anderledes og efterspørge andre ting på en anden måde end drengene.
Det er her, det bliver rigtig spændende, og det er dette spørgsmål, jeg arbejder med pt.
– For hvordan er det pigerne reagerer? Og hvem reagerer hvordan? Og hvad har de brug for, for at trives og præstere optimalt i sporten?
Og sidst men ikke mindst; i lyset af at der er nogle år siden, jeg lavede undersøgelserne for Badminton Danmark:
– Hvor er pigerne henne i dag? Er de unges generelle mistrivsel med til at præge pigerne, så de bliver mere sårbare? Eller bliver de måske stærkere og bedre klædt på?
Kan vi se, hvordan de har det?
På den korte bane kan vi i disse dage følge de jernhårde ladies efterfølgere under EM i håndbold og prøve at lure på, hvordan de mentalt og som mennesker klarer opgaven?
Selvom kernen i problematikken netop er, at det er rigtig svært at se på overfladen, hvilke kampe der foregår indeni!
