—
TALENTERNES TALERØR er startet på en turné. En tur rundt til nogle af de allerøverste ansvarlige i de store organisationer og forbund, der står for at udstikke retningen på dansk talentarbejde.
– Hvordan går det? Hvad er udfordringerne? Hvordan arbejder de? Hvad er de vigtigste principper – og hvor er vi på vej hen?
Første talentekspert er måske Danmarks mest succesrige pt. Tidligere talentchef og nu elitechef Morten Bennekou fra vores outstanding præsterende cykelsport.
—
Hvis du tror på, at der er en given portion sure timer, du kan rumme i din karriere, så er der ingen grund til at tage dem, når du er ung.
Sådan lyder den klare udmelding fra elitechefen for Danmarks Cykle Union Morten Bennekou, der bygger sin trænerfilosofi på denne grundantagelse. Han ser elitelivet som en helhed med en hylde, hvor der ligger en pose med et vist antal sure timer, som man som atlet kan rumme. Det er ikke, når du er ung, at du skal begynde at tage timerne ned af hylden. Vent med at tære på dem til du bliver ældre, og du selv kan sætte dig dine mål, at du er klar til at tage det sure slid med det søde.
En helt klar strategi med en klar opskrift
Der er vægt bag ordene, når Morten Bennekou fortæller om, hvordan de tænker og arbejder i Danmarks Cykle Union, for hvis der er nogen, der evner at producere det ene store talent efter det andet, så er det den danske cykelsport.
Morten Bennekou har mange år bag sig som ungdomslandsholdstræner for landevejsrytterne. Herefter havde han tre år som sportsdirektør ude på WorldTouren, inden han fik stillingen som Elitechef i Danmarks Cykle Union i 2019. Et job, som han bestrider, efter en klar strategi, hvor det helt tydeligt er defineret, hvad der skal til og hvorfor.
Denne klare strategi betød, at da Bennekou startede med talentarbejdet, meldte han kontant ud, hvad det ville kræve at udvikle sit talent – også i kontante træningstimer. Dengang var budskabet til de unge, at de skulle træne mere. Der skulle flere timer ind i benene og kalenderen. Men efter et par år vendte det, og i dag er situationen en anden.
Først skulle de unge træne mere – men nu skal de bremses
Nu handler det mest om at få de unge til ikke at træne for meget for tidligt. Og så er vi tilbage ved de sure timer. Det skal være sjovt, når du er barn og ung, og der er ingen grund til at presse for meget på. Selv om de unge ryttere måske vil få fremgang og køre hurtigere end de jævnaldrende på den korte bane ved at lægge ekstra træningstimer på, så vil det indhente dem senere. Så det er en unødvendig dum vej at vælge.
Der er ingen ryttere, der bliver udtaget på, hvor meget de træner – de bliver udtaget efter klare sportslige kriterier. Men det, der giver succes i længden, er at følge denne langsigtede plan, som forbundet ligger. Forbundets force er, at de er en uvildig part, der arbejder efter at få succesrige ryttere på sigt. Hvor agenter og forældre ofte presser på med kortsigtede interesser om hurtigt at kunne præstere, vinde det næste løb og få kontrakter i hus.
Det vigtigste er at kunne arbejde med relationer
Når vi er et lille land som Danmark, så handler det om at være smarte, og skrue på de parametre, der ikke koster penge, som Morten Bennekou gør opmærksom på. Her er de menneskelige kompetencer i systemet en helt central faktor, og det bliver afgørende hvilken type trænere, der ansættes.
Men hvilke kvaliteter er det der ledes efter – hvad skal man kunne for at komme med på det succesrige cykelteam? Her er Morten Bennekou igen helt klar i spyttet. Selvfølgelig er de faglige kompetencer vigtige. Men det altafgørende er at fungere med andre. At kunne lytte. Altså det relationelle.
Det er ikke fordi, der er én rigtig måde eller form. De ni landstrænere er alle forskellige mennesker og arbejder på hver sin måde. Men det er en vigtig opgave som elitechef at sørge for, at de mødes når muligt og samles om det fælles projekt.
Trods succes er der to bekymringer
1. Har ‘svømmesagen’ ødelagt muligheden for at lave intense præstationsmiljøer
Når Morten Bennekou bliver bedt om at se ud i fremtiden og sige, hvad han ser, så er han ærgerlig over, at han faktisk er lidt pessimistisk. Den pessimisme bygger på to ting.
For det første er der debatten, der har kørt siden ’svømmesagen’, og som har sat sine spor forskellige steder. Der er blevet sat spørgsmålstegn ved, hvor meget man må gå til den, og hvor hårdt det må være? Det kan på sigt udvikle sig til, at man ikke længere må sætte krav, og at elitevejen bliver gjort til noget, der bliver så ’pæn’, at alle kan være med – og så det ikke længere kun er for de få, der netop kan klare at levere det hårde træk, der skal til for at klare sig på topniveau i den internationale konkurrence.
2. Gider unge fremover at vælge et sports-ungdomsliv
Den anden del af pessimismen bygger på en helt overordnede tvivl. Vil man fortsat kunne få unge mennesker i en privilegeret tilværelse i Danmark til at ofre så meget af deres ungdom og deres liv på sport? Og landevejscykling har måske en ekstra udfordring, for som Morten Bennekou gør opmærksom på, så er landevejscykling i sig selv ikke ret børnevenlig, for det er ikke altid er lige sjovt eller legende at sidde de mange timer på landevejen. Man skal virkelig kunne lide den frihedsfølelse og det meditative rum, som cykling også tilbyder. Eller også skal man starte sit cykelliv i én af cykelsportens andre discipliner, hvor de umiddelbart legende elementer ligger mere lige for – for eksempel MTB eller BMX.
Konkret praktiseret nysgerrighed og åbenhed
Interviewet er slut, og jeg takker mange gange, fordi elitechefen gav noget af sin dyrebare tid til at dele hans syn på talentarbejdet med TALENTERNES TALERØR. Han kom endda helt indtil mig og mit kontor i midten af København. Alle de gange jeg har lavet interviewaftaler med folk fra Idrættens Hus, har jeg altid tilbudt dem, at de kunne tage et lille break og få lidt luftforandring fra Brøndbys beton og komme ind til mit kontorfællesskab ved Kongens Nytorv. Morten Bennekou er den første og eneste, der har sagt ja tak.
Måske siger det noget om, hvorfor cykelsporten har succes, at den mand, der går forrest, er nysgerrig, søgende og netop selv evner det relationelle. I det daglige sørger elitechefen bevidst for hele tiden at komme ud i miljøerne og se på løb og møde mennesker. Og når han sidder på kontoret i Idrættens Hus, har han altid åben kalender. Så han er klar til at møde dem, der kommer til ham.
En simpel anbefaling går igen
I min kommende bog, der er på vej i trykken –
TIL KAMP FOR DET GODE TALENTLIV
– OG ET REDSKAB TIL AT ARBEJDE MED ’SPORTS-LIVS-KVALITET’
– kommer der et bud på, hvordan vi med et nyudviklet redskab helt konkret kan vurdere de daglige miljøer og tage stilling til, hvad vi ønsker os mere eller mindre af for at skabe de gode miljøer FOR BØRNENE.
Første del af bogen kommer med baggrundsviden om, hvad der driver udviklingen i dag, og hvad eksperter ved om, hvad der er godt for børn – og sluttelig hvad de reelt vil anbefale.
Gode mennesker omkring de unge
I denne sammenhæng er det tankevækkende, at DE GODE MENNESKER er den helt centrale anbefaling, der går igen og igen. Selvom vi har en verden med så mange teknologiske og avancerede systemer og metoder, så er det vigtigste i sidste ende de mennesker af kød og blod, der kommer tæt på.
