TALENTERNES TALERØR er startet på en turné som optakt til den kommende udgivelse af bogen TIL KAMP FOR DET GODE TALENTLIV – ET REDSKAB TIL AT ARBEJDE MED ‘SPORTS-LIVS’KVALITET.
Turen går rundt til nogle af de allerøverste ansvarlige i de store organisationer og forbund, der står for at udstikke retningen på dansk talentarbejde.
– Hvordan går det? Hvad er udfordringerne? Hvordan arbejder de? Hvad er de vigtigste principper – og hvor er vi på vej hen?
Talentekspert nummer to i rækken er talent-konsulent i Team Danmark – et job som Anders Tranberg Andreasen har haft siden september 2022. Før det har han blandt andet arbejdet i ni år som talentkoordinator i roforbundet.
———————————————————
Den centralt placerede talent-konsulent i dansk idræt, Anders Tranberg Andreasen fra Team Danmark er først og fremmest optimistisk i forhold til det danske talentarbejde. Det fortæller han gerne om, da vi mødes et par timer i Idrættens Hus, hvor han har forberedt sig grundigt til mødet og fået tid til at tænke over spørgsmålene på forhånd.
”Der bliver tilbudt rigtig meget godt og der er mange gode og meningsfulde miljøer med trivsel for de unge. Der er gang i mange gode tiltag som reaktion på DR’s dokumentar om det kritisable miljø i svømningen år tilbage. Men tingene tager tid, og det er ikke det hele, der bare lige kan fikses.”
De andre lande investerer enormt – og det ender aldrig
Men talent-konsulenten er også bekymret. Det der skaber rynker i panden, handler om det sportslige, og den accelererende internationale udvikling, der drøner af sted.
”Der bliver investeret enormt internationalt, og den udvikling bare fortsætter med mere og mere, og den stopper ikke, så jeg er bekymret for, om vi kan følge med.”
Vi skal være glade for den ’hele danske model’
Men Anders Tranberg Andreassen slår fast, at det er godt, at vi har vores danske værdier og danske måde at drive talentarbejde på, hvor Danmark i modsætning til mange andre lande har vores fokus på det hele liv, på uddannelse og på, at sporten skal være socialt- og samfundsmæssig ansvarlig.
Vi får en god snak om, man på sigt kunne forestille sig en model for dansk talent- og elitearbejde, hvor vi tog det endnu længere i Danmark, og hvor det i sidste ende ikke var medaljerne, der var succeskriterium – men trivsel og livskvalitet for de unge atleter, der investerer deres liv i sporten. Kunne man forestille sig Danmark var et foregangsland, hvor vi mest af alt arbejdede med at gøre elitesporten til en tilværelse med mening, sammenhæng og balance? Måske kunne det endda også vise sig at give medaljer?
Team Danmark måles på medaljer – og på samtidig at skabe hele menneske
Men konsulenten mener ikke, at TD kan lukke ned for resultaterne og medaljerne, som en bærende kraft, når det gælder senioreliten. Men han pointerer, at man med gevinst kunne arbejde med at blive mere specifik i forhold til, ’hvad en succes egentlig er´? Team Danmarks mission hedder netop ’Mennesker og Medaljer’, fordi man tror på, at medaljer skabes ved at arbejde med det hele menneske gennem hele karrieren.
Tilbage til hverdagen og de aktuelle vilkår for de unge talenter, så kan Anders Tranberg Andreasen godt se flere andre udfordringer, selvom det overordnet går godt, og vi har gode tilbud til de unge i Danmark.
Der kan være enkelte steder ude i miljøerne, hvor man er på den forkerte vej, og hvor man ikke arbejder efter de langsigtede udviklingsmål.
”Der er nogle dynamikker, der arbejder imod den langsigtede udvikling. Der er interesser hos atleter, forældre og trænere, der lokkes af resultater, medaljer og kontrakter, og de presser uhensigtsmæssigt på udviklingen. Det er især i de større idrætsgrene med kommercialisering og professionalisme.”
”Vi arbejder ikke med tilsyn i talentudviklingen ude i de enkelte klubber
– vi arbejder ud fra uddannelse, samarbejde og tillid.”
Sådan slår talent-konsulenten filosofien bag Team Danmarks tilgang til talentarbejdet fast. Team Danmark giver sparring til forbund og er med til at kvalificere forbundenes talentarbejde og arbejder mest af alt med at samle og dele viden og inspiration. Det gøres blandt andet gennem elitekoordinatorerne, trænerne og skolerne ude i de 24 kommuner, som Team Danmark har et samarbejde med.
Anders Tranberg slår fast, at det Team Danmark kan, er uddannelse og viden og kompetence, og det gøres gennem eksempelvis ved at arrangere talentnetværk, trænersamlinger og uddannelse, tematiserede konferencer og udarbejdelse af koncepter såsom ATK.
Organisationen forsøger at udbrede ny forskning og anbefalinger – såsom eksempelvis at fraråde tidlig selektion og specialisering, lang transport til de yngstes træningstilbud og børnetræning, der er kopi af voksentræning, og som ikke passer til børn. Men Anders Tranberg Andreassen slår samtidig fast:
”Vi har altså ikke en stor svensknøgle, der kan løse det hele”
Team Danmark konsulenten gør opmærksom på, at der er en anden udefrakommende faktor, der udfordrer opgaven med at opbygge de gode talentmiljøer. Nemlig generation Z og deres krav om, at tingene skal give mening for dem, for at de vil lege med. Det skal miljøerne kunne matche.
”Samtidig er de unge generelt pressede i dag på tid og på, at de skal levere alle steder. Helt konkret bliver de ofte i dag ekstra presset i dag af transporttiden. Der er mange af de unge, der vælger talentudviklingsmiljøer, som ligger længere væk. De ekstra timer øger presset.”
Anders Tranberg Andreassen refererer til et billede, som professor Noemi Katznelson, der er forsknings- og centerleder ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet har brugt: – Hvor dagens unge forsøger at kæmpe sig op ad en rulletrappe, der kører den modsatte vej nedad, og de kan ikke følge med, og de ender med at blive spyttet ud nede for enden.
Pres på de frivillige – måske skal der investeres i mere hjælp?
Der er masser af udfordringer forude, og vores snak ender med det faktum, at trænerne ude i miljøerne skal kunne virkelig mange ting i dag.
”Der er pres på vores frivillighedssystem. Der er store krav til trænere og ledere. Det kan være, at vi ser ind i, at vi ikke kan levere nok kvalitet udelukkende via de frivillige ude i miljøerne. Måske skal der være flere lønnede jobs for at højne kvaliteten. Samtidig bør der også være meget større anerkendelse udefra til dem, der tager tjanserne som trænere og ledere. Det er et vigtigt job!” Anders Tranberg Andreassen slår det yderligere fast:
”Det er vigtigt, at det er mennesker, der skaber det her, og som vil de unge”
Derudover er der endnu et særligt issue, der udfordrer i dag, og som er opstået som konsekvens af ’svømmesagen’, der rystede ikke bare svømmesporten men alle elitemiljøerne.
”Der er aktuelt meget fokus på problemer og potentielle ’sager’, at det kan være svært at være frivillig træner eller leder i en klub. Vi skal huske at holde fast i alt det fede og gode, som sporten kan give både atleter, trænere og ledere. Og så skal vi hjælpe dem til at blive de gode trænere og ledere, som de gerne vil være.
Det er et fælles ansvar
Når vi snakker fremtid og ansvaret for, at vi får lavet nogle gode og givende talentmiljøer til de unge, så lyder buddet, at både trænere, ledere, forældre, forbund, Team Danmark og skolerne har et medansvar for i fællesskab at holde øje og råbe op. Og det er blevet endnu mere tydeligt i dag efter DR-dokumentarerne. Anders Tranberg slår det fast med et jordnært og sympatisk indspark:
”Man kan ikke frasige sig ansvaret, når arbejder med unge mennesker.”
Egne-børn-testen
Sluttelig får Anders Tranberg Andreassen den ultimative kvalitetstest: ’Vil-du-ønske-dine-egne-børn-skal-få-et-liv-med-sport’?
Og ja, han vil med glæde sende sine egne børn af sted ud i sporten.
”Bare det er et godt miljø, og at de gør det af egen lyst!”
Så vi slutter med, at det igen handler om, at der skal være gode mennesker derude, der kan skabe et godt miljø til de unge. Miljøet er det helt centrale, og det kræver en særlig indsats – som Anders Tranberg sluttelig slår fast:
”Man kan ikke købe et godt miljø i SuperBrugsen”.
