TALENTERNES TALERØR er på en turné som optakt til den kommende udgivelse af bogen TIL KAMP FOR DET GODE TALENTLIV – ET REDSKAB TIL AT ARBEJDE MED ‘SPORTS-LIVS’KVALITET.
Turen går rundt til nogle af de allerøverste ansvarlige i de store organisationer og forbund, der står for at udstikke retningen på dansk talentarbejde.
– Hvordan går det? Hvad er udfordringerne? Hvordan arbejder de? Hvad er de vigtigste principper – og hvor er vi på vej hen?
Sport nummer fire i rækken er svømning – tidligere har vi snakket med Team Danmark, og vi er kommet tættere på hvordan henholdsvis cykelsporten og pigefodbolden ser tiderne.
——————————————————-
Bellahøjbadet – svømningens nationale træningscenter, der helt symbolsk har været ’nede’ og en masse renovation igennem – ligesom Svøm Danmark har været ramt de sidste par år, siden DR’s dokumentar om Svømmestjerner under overfladen. Det der i dag i alle danske sportsmiljøer er kendt som ’svømmesagen’.
Jeg mødes her på Bellahøj med sportschef Lars Robl og talentansvarlige Thomas Stub i en fredelig stund med stille vand i bassinerne under stævnet Danish Open. Den meget ærlige kommentar på svømningens situation understreger, at det er en voldsom tur som dansk svømning har været igennem:
”Vi har været helt nede at ligge og følt os trampet på, men nu er vi på vej op igen.”
De er enige om, at de kan se en vej frem – også selvom de ikke helt præcist kan se, hvor de skal ende.
Vi skal være helt konkrete med, hvad det kræver
Men den udfordring, de står overfor, er ret så speciel, for de skal til at genetablere en præstationskultur. Hverken mere eller mindre. En vild effekt af et tv-program. Men ’svømmesagen’ gjorde at alle gik i stå ude i miljøerne og havde en stor berøringsangst og usikkerhed på, hvad der var ok, og hvad er ikke var ok at kræve af de unge.
Derfor slår Thomas Stub og Lars Robl fast, at de skal ud og tage helt konkrete snakke med folk ude i miljøerne, og de er allerede i gang. Det skal italesættes, hvad der kræves helt konkret, og der skal forventningsafstemmes. Det helt afgørende er, at der fremover vil være en tryghed ved at stille krav og optimere på præstationer. Alle skal kunne vide, at der er reel opbakning, og der altid er nogen, der har ens ryg, hvis kulturen kommer til diskussion. Så skal der være en bestyrelse, et forbund eller et Team Danmark, der skal bakke op.
Svømmelederne slår begge fast, at der i høj grad er brug for at snakke om, hvad man drømmer om – og IKKE hvad man skal undgå og være bange for. Den sidste tilgang har været fremtrædende og har slidt alvorligt på kræfterne de sidste par år.
Fremover skal sporten være atletens eget projekt
Lars Robl startede i jobbet som sportschef i december 2021, hvor han kom udefra og kunne se på miljøerne med friske øjne.
”Jeg ser et meget struktureret og velorganiseret forbund med stor respekt for atleten”, lyder vurderingen fra den tidligere sportspsykolog og sportschef hos Kano og kajak.
Netop respekten for den enkelte atlet er helt central for genopbygningen af talent- og elitemiljøet. Forbundet har netop lavet en fremtidig strategi for High Performance, og den bygger på meget ærlige analyser af, hvor hårdt ramt, man er blevet, og hvor såret og handlingslammet elitemiljøerne har været.
Helt centralt i den nye strategi er det, at atleten skal være i centrum. I praksis betyder det, at atleterne skal inddrages, og de skal tage ejerskab for deres personlige projekt med svømningen. Vurderingen fra de to ledere lyder på, at man sagtens kan arbejde langt ned i aldersgrupperne med at inddrage. I starten med de yngre, kan det handle om bare at spørge dem: ”Om træningen var sjov?’
Trænerne kan have egne ambitioner
For de ældre svømmere betyder ambitionen om at få atleten i centrum i dag, at forbundet har individuelle samtaler med træneren og atleten, hvor der helt konkret kan snakkes om mål, og hvor der efterfølgende kan følges op og evalueres.
Samtalerne kan også være et godt redskab til at arbejde med det indbyggede dilemma, der nemt kan opstå – at de lokale trænere kan have egne måske mere kortsigtede karrieremål. Det kan i praksis betyde, at klubtrænerne kan have andre ambitioner og motiver for at arbejde med de unge lokalt, end de langsigtede udviklingsplaner, som forbundet arbejder med.
De unge og forældre skal lære at sige fra
De to forbundsfolk fremhæver en anden central udfordring, de står med. Det handler om magtforholdet mellem træneren og svømmeren.
I praksis viser erfaringerne, at svømmerne netop som i svømmesagen ikke kunne sige fra. De vidste simpelthen ikke, hvordan de skulle gøre det. De havde ikke lært det. Det fik alvorlige konsekvenser, som ’svømmesagen’ viste det. Et problem der fik lov at vokse, fordi forældrene også var fraværende og ikke fik sagt fra.
”Det er svært at være forældre,” slår Thomas Stub det fast. For de ved ikke bedre, end at de anvisninger, som træneren kommer med, så de er ikke klædt på til at blande sig. De accepterer bare vilkårene, fordi de får fortalt, at det er dette, der skal til.
Det indre pres er en kompliceret joker
Snakken går videre fra dagligdagen i svømningen til nogle af de andre udfordringer, der kan være ved det seriøse talentliv. Mentale udfordringer som den seneste DR-dokumentar om ’Fodboldens usynlige syge’ supplerede debatten med. Det handler om det indre pres, som atleterne lægger på sig selv, og som kan være så mentalt opslidende, at det kan presse atleterne ud i forstyrrelser og psykiske sygdomme.
Thomas Stub og Lars Robl anerkender, at det er et reelt problem, og at det er endnu en af de mange bevidsthedspunkter, som trænerne står overfor. Men de indrømmer også, at det er en af de udfordringer, som de ikke har en løsning på lige nu. ”Vi har ikke svar på alt,” slår de ærligt og realistisk fast.
Som talentansvarlig fortæller Thomas Stub, at han faktisk indimellem kommer ud for, at han møder unge ude i miljøerne, som virkelig kæmper og har det svært, og hvor han faktisk ønsker for dem, at de ikke skal svømme. Men det kan han ikke adressere direkte. Han kan kun tage en snak med den lokale træner.
Interne stridigheder kan være ødelæggende
De to svømmeledere gør opmærksom på, at der faktisk også er endnu en udfordring ude i miljøerne, som kan påvirke svømmernes trivsel. Det handler om intern rivalisering, der for et par år siden var et grænseoverskridende problem i elitemiljøet.
”Vi skal ned og forstå dynamikken i de magtspil – altså misundelse og jalousi mm. Svømmerne skal lære at forstå det og komme videre, og her kan vi bruge viden fra organisationspsykologi, for det er de samme mekanismer, der er i spil i alle miljøer, hvor mennesker skal arbejde sammen,” lyder det fra Lars Robl, der netop har erfaringer med at arbejde med de her mekanismer som psykolog.
Trænerne skal mere end det faglige
Udfordringen med de menneskelige og psykologiske aspekter ender i den allerede godt fyldte pose med krav til trænerne. Derfor er det vigtigt, at trænerne ikke bare skal være kompetente på deres faglighed. De skal også have en forståelse for mennesker og den kultur, der lever i træningsmiljøet.
”Vi får en del uopfordrede jobansøgninger fra trænere og meget sigende, står der altid kun noget om resultaterne og ikke noget om, hvordan trænerne arbejder med mennesker,” lyder kommentaren fra Lars Robl.
Vores snak slutter med de to obligatoriske spørgsmål.
1. Hvis ansvar er det at skabe gode miljøer?
Svømmelederne siger at alle har et ansvar – samstemmende med de andre talent-ansvarlige, jeg har snakket med i denne sammenhæng.
”Det er et fælles ansvar. For alle har blinde vinkler. Både trænere, ledere og forældre.
Forældrene kan ikke længere bare sætte børnene af foran hallen og hente dem igen to timer efter. De skal være med til at tjekke deres barns trivsel.
Og det er vigtigt, at trænerne både er realistiske, når der bliver sat mål, men også at de har en plan B klar til svømmerne.
Sluttelig er det vigtigt at slå fast, at i sidste ende er det forbundet, der har ansvaret for at sætte rammerne. Det er os, der har det job og det ansvar at bestemme og sætte kursen,” slår de to ledere fast.
2. Vil du ønske at dit eget barn skal svømme seriøst?
Ja!
Igen er sportschefen og talentchefen enige. Det er et godt liv at være i et svømmemiljø.
Mest af alt fordi, der er et og stærkt fællesskab. Det er en helt unik ting i dag. For 15 år siden kunne børn og unge finde dette fællesskab mange steder, hvor de legede og hang ud. Men i dag er der ikke mange muligheder for de unge at være sammen om noget fælles.
Også de mange timer bliver også et acceptabelt vilkår, hvis de unge netop selv oplever at tage eget ansvar for deres svømning og deres personlige projekt. Når motivationen kommer inde fra, bliver det meningsfuldt at træne meget.
Virkeligheden…
Masser af svømmere fra virkelighedens verden er ved at indtage svømmehallen, og Thomas Stub og Lars Robl skal videre.
Oppe fra vinduet sidder jeg længe og kigger på hver enkelt. Hvad mon der foregår inde på de indvendige baner?
Om lidt vil vandet blive pisket op, og svømningen vil arbejde videre på deres comeback. Og jeg har igen mødt talentansvarlige, der synes, det er et godt liv at være et ungt talent i Danmark.
