TALENTERNES TALERØR er på en turné som optakt til den kommende udgivelse af bogen TIL KAMP FOR DET GODE TALENTLIV – ET REDSKAB TIL AT ARBEJDE MED ‘SPORTS-LIVS’KVALITET.
Turen går rundt til nogle af de allerøverste ansvarlige i de store organisationer og forbund, der står for at udstikke retningen på dansk talentarbejde.
– Hvordan går det? Hvad er udfordringerne? Hvordan arbejder de? Hvad er de vigtigste principper – og hvor er vi på vej hen?
Talentekspert nummer tre i rækken er Anders Gerber, der er talentansvarlig for pigefodbolden i DBU.
———————————————————
”Vi blev rigtig kede af det efter DR’s dokumentar om Fodboldens usynlige syge,” fortæller den talentansvarlige for pigerne i DBU, Anders Gerber men gør opmærksom på, at der er sket meget på de ti år, siden nogle af programmets historier om offentlig vejning fandt sted. Dengang havde DBU desværre ikke den viden, som de har i dag.
”I dag bliver der gjort meget for at skabe et godt og et trygt miljø for pigerne på ungdomslandsholdene, og DBU har sat mere fokus på den mentale side,” forklarer Anders Gerber, som eksempelvis selv er blevet meget mere opmærksom på, hvordan der kommunikeres, og hvordan forældresamarbejdet kan optimeres.
Vi sidder i et fredeligt hjørne på et hotel i Køge, hvor U19-holdet spiller kval-kampe med Island, Ukraine og Sverige. Det er blevet til et nederlag til Island og forude venter Ukraine, og der er lige et kort break for Anders Gerber, der meget gerne vil dele tanker og overvejelser.
”Der er allerede en god stab omkring pigerne. Der er mange, der tjekker dem. Når pigerne eksempelvis står op og kommer ned til morgenmad på samlingen her, så bliver de alle spurgt værelsesvis, hvordan de har det, og om de har sovet godt mm. Bagefter følger vi op på det, og det kan godt være, at staben aftaler, at én måske skal gå en tur med en spiller, eller der er et værelse, som der skal holdes øje med. Vi har rigtig gode muligheder her til samlingerne for at være opmærksomme. Men de har ikke de samme vilkår hjemme i klubberne.”
Det er ude i klubberne de store skridt skal tages
Og netop hverdagen i klubberne er på flere måder et helt centralt omdrejningspunkt. Der mangler flere gode kvalitetsmiljøer til pigerne, hvor pigerne kan udvikle sig. Den mangel har flere konsekvenser. Blandt andet at mange af pigerne skal rejse langt for at finde kvalificeret træning.
”Det burde først være, når pigerne er omkring 14-16 år og opefter, at de skal vælge at rejse efter et tilbud, der lever op til deres udviklingsbehov. Men i dag bliver det for nogens vedkommende allerede i 12-14-års alderen,” fortæller Anders Gerber.
”Pigerne har en hård hverdag i dag!”
Sådan lyder den kontante konsekvens af den pressede hverdag set fra talentudviklingschefens skrivebord.
”Det er i pigernes hverdag med trekanten af skole, sport og hverdag/familie, at det er svært. De har så mange arenaer, de skal præstere på. Vi er lykkedes med gennem de sidste år at udvikle og trykke på drengenes miljøer, så det har udviklet sig derhen, hvor vi havde ønsket.
Men pigerne har et andet mindset. De vil klare både skole og sport, hvor drengene har meget nemmere ved at vælge fodbolden, som det primære. Derfor bliver drengene ikke stressede på samme måde som pigerne,” lyder det fra Anders Gerber, der også understreger, at det betyder meget for den daglige trivsel, at de unge i dag skal leve et liv med de sociale medier. De mange krav på de mange forskellige arenaer betyder, at de unge har hårde forventninger til dem selv, og derfor er der flere, der ikke klarer det.
Vi skal pushe – uden at miste trivsel
”Vi prøver at gøre det godt og trygt – men samtidig skal det også være et præstationsmiljø.” Sådan lyder dilemmaet fra den talentansvarlige, der henviser til undersøgelser, der har vist, at en tredjedel af pigerne har det svært og halvdelen af dem, synes de har en stresset hverdag.
”Blandt de 20 piger, vi har samlet her, vil nogle af dem have det megasvært, uden vi ved det. Men det kan sagtens være, at den, der ser ud til at trives bedst, måske er den, der har det værst. Så der er noget, vi ikke ved. Det har der altid været, men vi vil gerne vide mere, og jeg håber, det kommer frem, og vi bliver klogere, for det er hårdt for pigerne. DR-dokumentaren har bare været med til at gøre det endnu mere udtalt, og DBU skal bruge mere tid på det mentale,” fortæller Anders Gerber og slår samtidig kategorisk fast: ”Det vil altid være mennesket, der kommer først.”
Som udgangspunkt mener Anders Gerber, at det er et fælles ansvar for både trænere, ledere og forældre at skabe gode miljøer for pigerne. Men han understreger, at den vigtigste agent er forældrene. Det er dem, der har mulighed for løbende at lave et 24-timers tjek. Derfor er forældresamarbejdet fremover et afgørende indsatsområde.
Forslag til flere steder at sætte ind
Når Anders Gerber kigger fremad, er der flere mulige værktøjer i kassen til at skabe de ønskede forbedringer – både for trivslen og for at opbygge gode miljøer.
- Vi skal have fokus på det mentale og have en strategi – vi har allerede flere initiativer sat op.
- Der skal stilles flere krav til klubberne gennem licenssystemet – men disse krav skal opfattes som guidelines. Det er hjælp til at identificere, hvad der skal til for at skabe gode miljøer.
- Trænerne er som altid de helt centrale. De skal kunne en masse – men de kan heller ikke det hele. De skal klædes bedre på. Det nye uddannelsestilbud med fodboldpsykologier en god mulighed for trænerne.
- I dag er det kun 16 procent af staben omkring pigerne i licensklubberne, der er kvinder. Så på den lange bane, er der en vigtig indsats med stort potentiale, der er i gang med systematisk at få pigerne til at tage træneruddannelse og engagere sig på det plan.
- Til sidst er der et helt nyt forslag, som er en del af den helt nye talentstrategi. Nemlig at der i fremtiden skal være kontaktpersoner i miljøerne, der har rollen som advokat for pigerne og spillerne. Dvs. en uvildig part ude i miljøerne, som pigerne kan gå til, og som kan tale pigernes sag.
Holland arbejder med at mixe drenge og piger
Hvis vi kigger ud i Europa, så er der andre modeller og måder at gøre tingene på, hvor vi måske kan hente inspiration. Anders Gerber trækker et par lande frem – efter først at have konstateret at et stærkt land indenfor kvindefodbolden, Sverige, altså tumler med de samme udfordringer med det mentale og spiseforstyrrelser, som Danmark gør.
Mest interessant er Holland, hvor de arbejder målrettet med mix-hold, hvor drengene og pigerne spiller sammen. For alle årgange op til og med U-12 spillerne er det naturligt, for her er der rent faktisk ikke nogen fysiologiske forskelle på drengene og pigerne. Men helt op i seniorrækkerne og den tredje bedste division spiller kvinderne med mændene. Holland har haft stor succes med denne tilgang, og de har oplevet, at det også giver mange andre gevinster i forhold til forståelse og accept.
I Schweiz har de et helt andet system. Her udtages de 20 bedste U16-spillere, og de træner sammen på et akademi fem dage i løbet af ugen og spiller så kampe for deres klub i weekenden. Det har også givet dem sportslig succes, men denne tilgang ligger langt væk fra den danske model, understreger Anders Gerber.
Danmark er et S-tog med mange stop – de andre lande drøner afsted i eksprestog
Vi er nået til slutningen af vores snak, og Anders Gerber og spillerne skal til stadion og spille mod Ukraine. De sidste obligatoriske exit-spørgsmål handler om synet på fremtiden – og om det i den store sammenhæng er et godt liv at være et ungt fodboldtalent – også selvom det altså praktisk er en krævende hverdag?
Og Anders Gerber er optimistisk. ”Jeg tror, vi vil lykkes, og om 4-5 år vil vi se det. Både på resultater og på en bedre hverdag for pigerne. Der er kæmpe engagement ude i klubberne. Det kan vi bygge på.”
Optimismen er der altså, selvom Anders Gerber faktisk startede vores snak med en meget bastant udmelding:
”Vi har aldrig været bedre – og vi har aldrig været så langt bagefter.”
”Sammenlignet med de andre lande, så drøner de afsted i ekspresfart i et lyntog, mens vi bumler afsted i et S-tog med mange stop undervejs. Vores talentarbejde har indtil for nogle år siden været godt græsrods- og breddearbejde, men det har ikke været organiseret talentudvikling. Men det er det arbejde, at klubberne, Kvindedivisionsforeningen og DBU sammen er i gang med at optimere.
Vi har levet af, at vi kunne være innovative og smarte, og det skal vi stadig være. Vi kan ikke køre i det samme hurtigtog, som de andre. Men vi skal afsted i samme retning. Og det kan jo vise sig, at de andre lande får problemer med deres tog undervejs.”
Og så det sidste spørgsmål: Om det er et godt liv?
”Ja, jeg ville elske mit eget barn gjorde det. Det er et godt tilbud, hvor de unge bliver selvstændige, lærer struktur og at arbejde målrettet. Og så får de venskaber og nogle fantastiske fællesskabsoplevelser.”
… og så er det afsted til stadion. I dag er det med en bus, og Ukraine bliver besejret, men måske meget sigende går Danmark ikke videre fra kvalifikationsspillet.
