”Han er ikke bare en god fodboldspiller – han er et godt menneske.”
Sådan cirka lød fodboldlandsholdstræneren Kasper Hjulmands følelsesladede beskrivelse af Christian Eriksen efter det dramatiske hjertestop i Danmarks første EM-kamp. Hvis man spurgte Hjulmand om, hvad der er vigtigst, så vil garanteret være det sidste.
Men det er ikke en selvfølge, at det menneskelige element bliver taget med i trænernes planlægning og prioritering – specielt ikke i den super kommercielle fodbold.
Men pludselig holdt nærmest hele verden vejret og alt gik i stå, mens man ventede på, om den danske stjerne ville klare den. Pludselig var det vitterlig liv eller død det handlede om på banen, og den krise satte det hele i perspektiv. Et kæmpe opråb til en enorm forretning. Tankevækkende nok endte det med, at danskerne skulle spille videre – men også at tilkendegivelserne til Christian Eriksen kom væltende ind fra nær og fjern, både fra den jævne fan og de internationale konkurrenter/kolleger. Reaktionerne handlede om mennesket og ikke sportsmanden.
Et wake up call for det menneskelige
Så det hele kører videre – men der var lige det her wake up call, der åbnede op for noget andet. Ja, der er noget, der er vigtigere end sport, og Hjulmand var med til at understrege det menneskelige på den anden bane. Det handler ikke bare om liv – det handler også om, hvordan vi håndterer det liv, og hvilket menneske vi bliver i den fælles sammenhæng.
Tænk, at vi har en landstræner, der faktisk får lov at være i det professionelle game og selv stå for en masse menneskelige værdier, en følsomhed, ærlighed og en ’given ud af sig selv’ med tårer og grådkvalt stemme. Det kan opleves som lidt af en satsning af DBU at vælge Hjulmand som træner og lade ham få lov at omsætte sine menneskelige værdier til praksis blandt de topprofessionelle spillere, som han arbejder med. Men når man iagttager, hvad der skete med det hold netop som hold og hele (og gode) mennesker, så giver det så god mening. Det er godt skyts til argumentationen for, at det på alle måder er det vigtigste at have mennesket i centrum.
Det vigtigste er at skabe gode mennesker
Når jeg ser tilbage på nogle af de interviews, jeg lavede i forbindelse med min bog ’Sportsforælder – en familierevolution du ikke så komme’, så springer det mig i øjnene. Hvordan både Kurt Curth og Henrik Axelsen havde den samme tilgang til deres sønner Jeppe Curth og Viktor Axelsen. Som de eksplicit udtrykte det. At det der betød mest for dem var, at deres drenge udviklede sig som gode mennesker. Når andre kommenterede på deres sønners gode menneskelige værdier, så gjorde det dem allermest stolt. Caroline Wozniacki skriver det samme i hendes ’Letter to my younger self’, som jeg kommenterede på i forrige blog-artikel. Det var også hendes fars hovedfokus. At Miss Sunshine skulle blive et godt menneske og ikke kun nummer et på verdensranglisten,
”Hvor godtfolk er – kommer godt folk til.”
Når vi tænker på de unge sportsfolk, talentmiljøerne og hverdagslivet, så handler det om at have trænere, der selv er gode mennesker, der værdilader at udvikle ikke bare gode sportsfolk – men også gode mennesker. Det handler om alt det ’uld’, der pakker hverdagen ind. Hvordan man snakker, reagerer, anerkender, går forrest, fremhæver. Hvad man inspirerer med. Hvilke historier man fortæller, og hvordan de er farvede.
Der er jo ikke en klar opskrift på, hvordan man udvikler gode mennesker, og der er heller ikke måleredskaber til at vurdere det. Det menneskelige måles med det menneskelige – så det handler om at fornemme og vurdere, lytte og sanse. Men det handler også om, at vi udefra (forældre, journalister, eksperter mm.) møder miljøerne og menneskerne, der former det – med en konstruktiv kritisk tilgang. Hvordan foregår tingene i hverdagen? Er det menneske først? Er det godtfolk, der tager sig af ’de små folk’ og præger dem med deres menneskelige værdier. Møder dem med et blik, der rummer mere end bare det sportslige.
Det gode er stærke sager
Da man så, hvordan Simon Kjær som anfører tacklede hele krisen med Christian Eriksen, så gav det så tydeligt mening, og fremkaldte de der tårer i øjenkrogene. For det var virkelig smukt, og anføreren viste sig som et stort og godt menneske.
Det er en god bølge at glide videre på i kølvandet på EM og Hjulmands ubevidste propaganda for det gode menneske.
